Gravesen i heftig kritik af én dansker
Viaplays fodboldekspert Thomas Gravesen plejer ikke at lægge fingre mellem, når han skal udtale sig om landsholdet. Det gør han heller ikke i dag.
Tirsdag aften udspillede det danske landshold sin chance for at komme med til VM-slutrunden, da det blev til et nederlag mod Tjekkiet efter en dramatisk straffesparkskonkurrence.
Dansk profil turde ikke sparke straffe mod Tjekkiet
På bagkant af den skuffelse har Thomas Gravesen gjort sine tanker om den danske landstræner Brian Riemer meget klare.
– Det, der er problemet, er, at der står en træner, som ikke kan finde ud af det. Vi står med en træner hvis spillermateriale ikke har været bedre i meget, meget lang tid, og det kan han slet ikke administrere, fordi han er simpelthen ikke dygtig nok.
– Han har slet ikke den erfaring, der skal til for at sige, at nu er vi i en situation, hvor det her sker. Én ting er at være hjælpetræner rundt omkring i hele verden, og så har han været cheftræner i Anderlecht i så kort tid.
Dansk profil overvejer at stoppe på landsholdet
– Det er simpelthen bare ikke nok til at være cheftræner for det danske A-landshold. Det kommer i lys lue, når Brian Riemer står på trænerlinjen. Der kommer ingenting, vrisser Thomas Gravesen til Viaplay Sport News.
I videoen øverst i artiklen kan du høre endnu mere fra den tidligere landsholdsspiller.



















