Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt: Luton udsender meddelelse

Af Jeppe Augustsen
16.12.2023 Kl. 18:27

Det var ikke et kønt syn, man så i det 60. minut i opgøret mellem Bournemouth og Luton på Vitality Stadium.

Her kollapsede Tom Lockyer og måtte tilses af læger.

Philip Billing var hurtig til at se, at der var noget helt galt, da Luton-midtstopperen lå i græsset og var den første henne ved Tom Lockyer.

Ikke lang tid efter blev han båret fra banen efter at være blevet tilset af læger, og det blev også hurtigt meldt, at han var bevidsthed.

Det har Luton nu bekræftet i en pressemeddelelse på X:

– Vi beder alle for vores leder og kaptajn, Tom Lockyer, som heldigvis er ved bevidsthed og er blevet kørt på hospitalet.

– Vi kender ikke det fulde omfang af, hvad der skete, og hvad de næste skridt er på nuværende tidspunkt, men vi takker Bournemouth og det medicinske stab på begge sider for deres hurtige respons, som var helt fantastisk.

– Vi beklager over for alle tilstedeværende tilhængere, at spillere fra begge sider ikke var i stand til at fortsætte med at spille efter at have set deres højtelskede holdkammerat og ven tage afsted på den måde, og staben kunne ikke fortsætte under omstændighederne.

– Vi takker alle for den vidunderlige klapsalve og sang af Locks’ navn inde på stadion i sådan en svær tid.

– Nu er det tid for alle vores spillere, stab og fans til at stå sammen, som vi altid gør, og give vores kærlighed og støtte til Tom og hans familie. Vores tanker er hos ham og dem, lyder det fra Luton.

Annonce