Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

God Eriksen-nyhed: Her er han klar til at spille igen

Af Morten Bruun Jørgensen
17.03.2023 Kl. 08:43
Erik ten Hag har sat ord på, hvornår den danske midtbanespiller er klar til at spille igen.

Christian Eriksen nærmer sig allerede et comeback for Manchester United.

Så klar var beskeden fra Erik ten Hag torsdag aften, da TV 2 Sport talte med ham i forbindelse med Manchester Uniteds kamp mod Real Betis.

Her kunne den hollandske manager fortælle, at Eriksens genoptræning er gået rigtig godt indtil videre, og at danskeren snart er klar til at spille oven på sin ankelskade.

– Det er meget positivt. Han er helet meget positivt. Jeg tror ikke, han er klar til søndag, men han vil være klar i april. Han er på vej tilbage, og det er vi glade for. Han er en klassespiller, som vi har brug for. Jeg kan ikke vente, til han er tilbage, sagde ten Hag til TV 2 Sport.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United i uventet byttehandel?

Eriksen har siddet ude siden slutningen af januar med en slem ankelskade, som han pådrog sig i en FA Cup-kamp mod Reading, hvor han blev tacklet af Andy Carroll.

Her meldte Manchester United ud, at Eriksen tidligst ville være klar igen i slutningen af april eller starten af maj, men nu tyder det altså på, at midtbanespilleren er klar til at spille igen efter landsholdspausen.

Manchester United møder Fulham på søndag i FA Cuppen, og dernæst venter Newcastle i Premier League den 2. april.

LÆS OGSÅ: Arsenal-duo måtte udgå: Arteta frygter alvorlig skade

Annonce