Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyldt med drama: Bundgyser ender uden vinder

Af Emil Plovgaard
01.05.2023 Kl. 21:01
Der var spænding til det sidste i mandagens bundgyser.

Der var meget vigtige point på spil i mandagens bundgyser på King Power Stadium.

Her mødtes Leicester og Everton, og de var inden kampen placeret som henholdsvis nummer 18 og 19, altså under nedrykningsstregen.

En sejr mandag ville lune for begge mandskaber, der i løbet af de seneste 10 Premier League-kampe kun har præsteret én sejr hver.

LÆS OGSÅ: Gary Neville træt af United-stjerne: "Stop det nu"

Kampen endte 2-2 i et opgør, der var fyldt med højt tempo og stor intensitet.

Det startede skidt for værterne, da gæsternes Dominic Calvert-Lewin kunne bringe Everton foran på et straffespark et kvarter inde i kampen.

Everton har dog indtil videre i denne sæson lukket dobbelt så mange mål ind, som man selv præsterer at score, og det var således også tilfældet, da de to mandskaber gik til pause.

Her havde Leicester vendt et faretruende nederlag til et særdeles positivt via to scoringer fra henholdsvis Caglar Söyüncü og Jamie Vardy, så måltavlen viste 2-1, da de to hold igen gik i omklædningsrummet.

Føringen kunne sågar have været endnu større, men Jordan Pickford snuppede et straffespark, som James Maddison brændte langt inde i dommerens tillægstid til første halvleg.

Det viste sig dyrt, at Maddison brændte sit straffespark, for kort inde i anden halvleg kunne Alex Iwobi udligne for gæsterne.

Danske Daniel Iversen i Leicester-målet leverede en storartet præstation, og han forhindrede flere Everton-scoringer. Blandt andet, da Abdoulaye Doucourés langskudsforsøg var tæt på at gå i mål.

Flere mål kom der dog ikke i en kamp, som endte 2-2. Det kan ingen af mandskaberne bruge til det store.

LÆS OGSÅ: Nu er de i dialog med Erling Haaland

LÆS OGSÅ: Klar i mælet: "Liverpool skal fratrækkes point"

 

 

 

 

 

 

 


Annonce