Franculino Djú i chokskifte til Premier League?
Franculino Djú har været blandt FC Midtjyllands mest markante profiler, og interessen for den 21-årige angriber vokser.
I sommer afviste midtjyderne angiveligt et bud på omkring 230 millioner kroner fra Bayern München, der fik et klart nej fra den midtjyske klub.
Efter salget af Adam Buksa til Udinese var Franculino Djú vigtig for FCM’s offensiv, og et salg blev udskudt.
Nu er både Cho Gue-sung og Junior Brumado tilbage i form, hvilket kan bane vejen for et januar-skifte.
Det er kommet frem, at Everton fra Premier League følger ham tæt og overvejer et bud.
Bliver Franculino Djú solgt til januar?
Ifølge Goodison News er FCM klar til at forhandle ved et udgangspunkt på 150 millioner kroner.
Men den tidligere Everton-scout Bryan King mener, at det er for dyrt.
– 102 millioner virker mere realistisk, måske med bonusser oveni, siger han således til mediet.
Djú har haft det sværere efter ansættelsen af Mike Tullberg, men scorede senest mod F.C. København i Superliga-topkampen.
Totalt står han noteret for 43 mål og 13 assists i 92 kampe. I sommer fik den ombejlede frontløber desuden forlænget kontrakten frem til 2029.
Fik du læst følgende nyheder:
Det forlyder, at den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson får sparket.
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.
Amorim forlader United: Her er hans afløser
Rúben Amorim står over for et tiltagende pres som manager i Manchester United.
På trods af en nylig sejr mod Sunderland er portugiseren iblandt bookmakernes favorit til at blive den næste fyrede manager i Premier League.
Den helt store favorit er dog Ange Postecoglou i Nottingham Forest, da australieren ikke har vundet én eneste kamp i syv forsøg.
Siden han overtog roret fra Erik ten Hag i seneste sæson, har Amorim ikke formået at vinde to ligakampe i træk, hvilket afspejler den manglende stabilitet.
Storklubben fik sin værste sæsonstart nogensinde, og med de svingende resultater meldes der om splittelse i truppen.
En fyring vil koste klubben dyrt, men den nuværende situation presser ledelsen til at overveje alle muligheder.
Tuchel kan afløse Amorim
Nu fortæller Scott Minto, at den tidligere Sporting CP-boss med overvejende sandsynlighed bliver erstattet af tyske Thomas Tuchel.
– Jeg tror personligt, at Amorim vil holde til slutningen af sæsonen, og jeg tror personligt, at Thomas Tuchel vil overtage – vi må se, hvad der sker, og om det bliver tilfældet eller ej, siger Scott Minto til talkSPORT.
Thomas Tuchel er per nuværende landstræner for England, hvor det går strygende for den tidligere Chelsea-boss. Alligevel mener flere engelske medier, at kontrakten ikke bliver forlænget til efter 2026.
Der har været flere bejlere til cheftrænersædet i den røde del af Manchester. Heriblandt Xavi, Oliver Glasner, Gareth Southgate og Andoni Iraola.

Thomas Tuchel raser
Efter sejren i testkampen mod naboerne fra Wales med 3-0, så var tyskeren ikke helt tilfreds med kulissen på Wembley.
– Stadionet var stille. Vi fik aldrig nogen energi tilbage fra fansene. Ja, jeg forventede mere fra Wembley i aften. Hvis man bare hører Wales-fans … er det lidt trist. Holdet fortjente stor støtte i dag, indleder Tuchel til BBC og uddyber:
– Hvad mere kan man give på 20 minutter? Vi lod dem ikke slippe væk. Hvis man bare hører Wales-fans i en halv time, er det trist, fordi holdet fortjente mere støtte i dag.
The Three Lions mangler tre kampe i VM-kvalifikationen. Her venter Letland, Slovenien og Albanien således. Thomas Tuchel har allerede hentet maksimumpoint efter de første fem opgør.
Fik du læst følgende nyheder:
Det forlyder, at den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson får sparket.
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.


















