Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fyring: Brøndby hyrer ny chef

22.05.2026 Kl. 20:54

Brøndby IF har fredag aften bekræftet, at cheftræner Steve Cooper og assistenttræner Alan Tate er fortid i klubben.

Duoen kom til klubben i efteråret 2025, men det er blevet til skuffende resultater, senest med nederlaget til F.C. København på 1-0 torsdag aften. Et nederlag, der betyder, at det er københavnerne – og ikke Brøndby IF – der skal en tur ud i Conference League-kvalifikationen.

Samtidig oplyser Brøndby IF, at klubben har ansat en ny fodbolddirektør, efter at Benjamin Schmedes, helt efter planen, forlader klubben til fordel for en stilling hos det tyske ligaforbund DFL.

Brøndby hyrer ny chef ind

Julius Ohnesorge, som er ny fodbolddirektør i Brøndby IF, siger:

– Brøndby IF skal stå for noget klart. Et hold, en kultur og en retning, som enhver fan kan identificere sig med og være stolt af. Det har vi ikke været konsekvente nok til at demonstrere på det seneste. Særligt gennem en udfordrende periode for klubben. Derfor har vi i fællesskab besluttet at begynde et nyt kapitel, der bygger på at genfinde forbindelsen til det fundament og de skuldre, vi står på i Brøndby IF. Nu skal ny energi og ny ledelse styrke klubbens identitet og understøtte dens fortsatte sportslige udvikling og ambitioner, fortæller Julius Ohnesorge, til klubbens hjemmeside.

Ohnesorge blev i sommeren 2025 ansat i en nyoprettet stilling som teknisk direktør i Brøndby IF, hvor hans fokus har været på at sikre synergi på tværs af den sportslige organisation i klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce