Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra ondt til værre: Dele Alli i ny nedtur

Af Emil Plovgaard
08.04.2023 Kl. 15:08
Det går bestemt ikke som håbet for Dele Alli i øjeblikket.

Deli Allis miserable lejeophold hos Besiktas ser ud til at fortsætte.

Denne weekend vender Alli ifølge Sky Sports tilbage til Everton, fordi han har pådraget sig en skade, som skal undersøges nærmere.

Alli forlod Tottenham til fordel for Everton i februar 2022, men på Goodison Park slog han aldrig igennem.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag med opdatering på Marcus Rashford

I begyndelsen af denne sæson blev han udlejet til Besiktas, men her er det ikke blevet bedre.

26-årige Alli skal til tjek hos Evertons medicinske stab, fordi han har pådraget sig en muskelskade, lyder det.

Besiktas ville gerne have annulleret lejeophold i januar, men en klausul umuliggjorde dette. 

Senol Günes, der er manager for Besiktas, kom dengang med denne udtalelse.

– Dele Alli har haft en god karriere. Men i øjeblikket fortjener han ikke at spille. Hans nuværende forfatning har ikke indfriet vores forventninger som hold.

– Vi forventer, at han bidrager til holdet, men i øjeblikket er han ikke i stand til at bidrage. Vi vil evaluere situationen med ham og klubben.

Günes beskyldte for nylig Alli for ikke at dukke op til træning, men her forklarede den 26-årige englænder sig via de sociale medier.

– Hej alle. Jeg har fået en del beskeder, så jeg vil bare gerne lige råde bod på noget.

– Klubben har givet mig tilladelse til at se en læge i dag. Jeg vender tilbage til træning i morgen som vanligt, skrev Alli.

Det ventes under alle omstændigheder, at Alli forlader Istanbul-klubben i slutningen af sæsonen. Hvad fremtiden herefter bringer, må tiden vise.

LÆS OGSÅ: FCK-stjerne kan være på vej til Premier League

LÆS OGSÅ: Årets første Premier League-oprykker er fundet

Annonce