Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag med opdatering på Marcus Rashford

Af Emil Plovgaard
08.04.2023 Kl. 14:13
Marcus Rashford måtte udgå i Manchester Uniteds sejr over Everton lørdag.

Manchester United burde have lukket kampen mod Everton i løbet af første halvleg. Og så er kampprogrammet alt for tæt.

Det mener Erik ten Hag i et interviewet efter kampen, hvor han også kommer med en opdatering på Marcus Rashford, der haltede fra banen i, hvad der lignede en lyskeskade.

– Vi er nødt til at se. Det ser ikke godt ud. Det er kampprogrammets skyld. Man kan ikke spille tre kampe på seks dage. Vi er nødt til at beskytte vores spillere. 

LÆS OGSÅ: FCK-stjerne kan være på vej til Premier League

– Alle vil have, at de bedste spillere er på banen. Alle vil se underholdende fodbold som i dag. Men så har man brug for sine bedste spillere, siger Erik ten Hag i et interview med engelske BT Sport.

Rashford har scoret 28 mål for De Røde Djævle i indeværende sæson, og der har for alvor været fart på siden VM-slutrunden, hvor han har nettet en snes gange.

Scott McTominay åbnede ballet med et mål i første halvleg af lørdagens kamp på Old Trafford, mens Anthony Martial fordoblede føringen i anden halvleg.

Manchester United skal inden længe spille endnu en hjemmekamp, når klubben torsdag får besøg af Sevilla i det første af to kvartfinaleopgør i Europa League.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag: "Det er vanvittigt"

LÆS OGSÅ: Leicester millimeter fra ny manager

Annonce