Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forfærdelig Premier League-rekord er blevet slået

Af Jeppe Augustsen
25.04.2024 Kl. 08:56

Der blev slået flere Premier League-rekorder efter onsdagens kampe.

Det blev blandt andet en kendsgerning, at denne sæson er den mest målrige af slagsen i Premier Leagues historie efter Harry Maguires mål mod Sheffield United.

Men Manchester United var ikke færdige med at score efter midtstopperens udligning til 1-1 mod Sheffield United.

Efterfølgende scorede Bruno Fernandes to gange, og til sidst lukkede og slukkede Rasmus Højlund til en sejr på 4-2.

Fire gange måtte Wesley Foderingham altså pille bolden ud af eget net, og det har været historien for oprykkerne fra Sheffield United i denne sæson.

Alt for mange mål er blevet indkasseret, og de har nu indkasseret rekordmange mål.

92 gange er der blevet scoret mod The Blades, og det er altså ny rekord i en Premier League-sæson med 38 spillerunder.

Derby, som stadig er den klub, der har fået færrest point på én sæson, indkasserede 89 mål, mens det endte med 11 point.

Sheffield United har 16 point på kontoen og er så godt som sikre på nedrykning.

De skal vinde de resterende fire kampe, mens Nottingham Forest ikke må mere end et point, hvis de skal have nogen chance for at overleve.

Se målene fra kampen mellem Manchester United og Sheffield United øverst i artiklen.

Læs også: Mølby og Carragher revser Liverpool-spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce