Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldøkonom: Streng pointstraf på vej til Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
21.03.2024 Kl. 22:19

Pointstraf er blevet et stort samtaleemne i de seneste måneder, og det kommer næppe til at ændre sig lige foreløbig. 

For til næste sæson er storklubben Chelsea i overhængende fare for at blive ramt af en pointstraf. The Blues har store udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen i forhold til de gældende regler. 

Derfor vurderer ekspert i fodboldøkonomi Stefan Borson også, at London-klubben kan få en strengere straf end den, som Everton og Nottingham Forest har fået tildelt i denne sæson.

– Ja, formentlig en hårdere straf, siger han til talkSPORT

– Jeg synes, at det underskud, som de lige nu forudser, lader til at være langt over det, som både Everton og Nottingham Forest har fremvist.  

Fodboldøkonomen hæfter sig blandt andet ved, at Mason Mounts salg til Manchester United gik ind i regnskabet for 2022/23-sæsonen, selvom det først blev offentliggjort 1. juli – dagen efter regnskabsåret sluttede. 

Vrede Chelsea-fans: Klubben er til grin

Ham fik Chelsea hele 480 millioner kroner for, og de var med til at sikre, at The Blues overtrådte Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler for de seneste tre år. 

Til gengæld mangler transfersummen i stedet i det kommende regnskab. Derfor er Chelsea også nødt til at sælge spillere for store beløb inden udgangen af juni. 

Ellers vurderer Stefan Borson, at Chelsea kan se frem til at få en heftig pointstraf. 

I regnskabsåret 2023 kom Chelsea ud med et underskud på 786 millioner kroner. Det næste regnskabsår vil også blive kraftigt påvirket af, at klubben ikke spiller Champions League og heller ikke får en placering i toppen af ligaen. 

Læs flere nyheder om Chelsea.

Annonce