Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
20:04:2021 20:32
Flere medier: Super League er død!

Talksport melder, at alle 12 involverede klubber i Super League mødes tirsdag aften for at afbryde etableringen af den nye liga.


Først meldte Chelsea sig ud, kort efter Manchester City, og nu skulle Atletico Madrid også være godt på vej ifølge Jacob Steinberg fra The Guardian og flere andre medier. Dermot Corrigan fra The Athletic beretter dog, at Atletico hidtil har afvist, at de skulle forsøge at slippe ud.

Det ændrer næppe på, at Super League er ved at falde fra hinanden, og Talksport erfarer nu, at alle 12 involverede klubber vil mødes denne tirsdag aften for helt at droppe den nye turnering.

Deb tyske journalist Constantin Eckner, der dækker for blandt andre BBC, skriver også, at Super League er ovre. Der er også meldinger om, at Manchester United vil trække sig, og de skulle have været blandt de ledende klubber i hele processen.

Leah Smith fra Stretty News skriver, at Manchester United kommer med en udmelding om, at de også har droppet Super League, senest fredag. Ifølge David Ornstein fra The Athletic er der dog intet nyt endnu om, at Manchester United bliver på eller forlader den synkende skude.

Evening Standard skriver omkring 22.00 tirsdag aften, at Manchester United har holdt krisemøde, som netop omhandlede tilbagetrækningen fra Super League-planerne.

Liverpool-spillerne er også gået sammen i en fælles protest imod Super League. Anført af Jordan Henderson opdaterede de klokken 22.00 deres sociale medier med en besked, hvor de tager afstand fra turneringen.

Ed Woodward, Manchester Unites næstformand, har dog trukket sig fra posten her til aften på grund af kritikken af Super League. Du kan læse mere her!  Hans fratrædelse skulle blive officiel, så snart børsen i New York lukker.

Der er også rygter om, at Juventus-præsident Andrea Agnelli har trukket sig, men de er som udgangspunkt blevet afvist, men det kan sagtens nå at ske endnu, tænker man.

Barcelona-præsident Joan Laporta trækker umiddelbart også i land ved nu at udtale, at FC Barcelona aldrig ville være en del af Super League, før klubbens medlemmer stemte for forslaget. Diario Sport skriver omkring 21.30 tirsdag, at FC Barcelona planlægger at trække sig.

Måske kommer der noget officielt fra klubberne i aften, måske gør der ikke. Alle 12 klubber har skrevet under på en bindende aftale, som flere nu er ved at forsøge at forlade. Det er ikke sikkert, at de kan komme med nogen officiel udmelding, før juraen involveret i dette er på plads.

Ifølge Mike Keegan fra Daily Mail er Manchester City ude af Super League-planerne, men nægter at udtale sig på grund af netop juridiske årsager.

Vi opdaterer løbende...

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE