Neestrup er helt uenig med Elkjær om kontroversiel hændelse
– Han (Rashford, red.) er lidt uheldig, at han sætter sin fod på Jelerts fod. Men altså, jeg synes det måske er til et gult.
Sådan lød det fra Preben Elkjær i studiet hos TV3+ efter kampen omkring Marcus Rashfords røde kort i første halvleg mod FC København.
Ved siden af ham stod FC København-træner, Jacob Neestrup, som blev spurgt ind til kendelsen, og han er slet ikke enig med den danske landsholdslegende.
– Da jeg så den, overvejede jeg ikke engang, om der var frispark, men når jeg ser den her, indleder Jacob Neestrup i studiet og fortsætter:
– Når jeg ser den her i slow, og den måde han dækker bolden – jeg bebrejder ikke Rashford for det – men når jeg ser den, må jeg være ærlig at indrømme, synes jeg, det er et soleklart rødt kort.
– Men det er klart, at det røde kort – og så kan vi diskutere, om det er der eller ikke – det ændrer momentum fra resten af første halvleg.
Se vores karakterbog af kampen her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. KARAKTERBOG: Vanvidskamp – FCK slår Manchester United
2. Negativ rekord: Manchester United i gigantisk nedtur
3. Kasper Hjulmands vilde drøm gik i opfyldelse