Fælder dom over Thomas Frank
Tottenhams danske cheftræner Thomas Frank fik tirsdag aften et perfekt svar på kritikken af holdets manglende offensiv. I Champions League leverede Spurs deres bedste præstation i sæsonen med en overbevisende 4-0-sejr over FC København, selv efter at have spillet en halv time med ti mand.
De seneste uger har Frank stået over for spørgsmål om Tottenhams manglende kreativitet og de få mål i åbent spil. Men mod FC København kom forløsningen.
På trods af en række store fejl fra FCK’s målmand Dominik Kotarski, som hjalp englænderne godt på vej, fremhæver de engelske medier sejren som et vigtigt vendepunkt for Thomas Frank.
Engelske medier: Franks mest solide sejr
Lokalavisen London Evening Standard skriver, at kampen var et højdepunkt i Franks tid som Tottenham-træner:
– Dette var den mest solide sejr i Thomas Franks æra, og den kom, selvom Spurs spillede mere end en halv time med ti mand efter Brennan Johnsons røde kort.
Avisen roser især Van de Vens sololøbsmål, hvor midterforsvareren tog bolden dybt på egen banehalvdel og løb hele vejen ind i FCK-feltet, før han sparkede bolden i nettet.
– Det var en utrolig passage af spil. Tottenham Hotspur Stadium kogte, og kort efter gjorde Palhinha det til 4-0.

Et kærkomment pusterum for Thomas Frank
Hos Daily Mail kaldes sejren både tiltrængt og afgørende:
– Kan Thomas Franks hold levere sådan et flydende spil mod en bedre modstander? Det finder vi nu ud af. Men for nu var det en kærkommen sejr for Spurs-chefen, som har været under pres for sin spillestil og de manglende mål.

Tottenham fandt rytmen igen
Mirror roser Tottenhams offensive energi og kontrasterer kampen med weekendens nederlag til Chelsea:
– Efter problemer med at åbne Chelsea skar Tottenham igennem København som en varm kniv i smør. Brennan Johnson viste vejen med kampens første mål.
En næsten perfekt aften
The Athletic hæfter sig ved, at sejren var et vigtigt løft for et hold, der har været under stigende pres:
– Efter nederlaget til Chelsea var der frustrationer i klubben. Derfor var 4-0-sejren over FC København akkurat, hvad Thomas Frank og Tottenham havde brug for. Brennan Johnsons røde kort var det eneste negative på en næsten perfekt aften.
Andetsteds forlyder det, at Hansi Flick forlader FC Barcelona. Læs mere her.
Vilde Peter Schmeichel trækker overskrifter
Den danske landsholdslegende Peter Schmeichel kommer nu med en opsigtsvækkende udmelding.
Manchester United-ikonet forholder sig til Premier League-sæsonen indtil videre, hvor særligt én klub har leveret ganske undervældende.
Det drejer sig om West Ham, der har danske Mads Hermansen på holdkortet.
Målmanden, der blev hentet i Leicester i sommer, har dog langt fra fået den bedste start på tilværelsen i London, hvor han også er blevet slået af pinden af franske Alphonse Areola.
Klubben har ligeledes givet Graham Potter sparket, mens Nuno Espírito Santo er blevet hentet til London Stadium.
Peter Schmeichel kritiserer West Ham
– Den største skuffelse i sæsonen, det er formentlig West Ham, indleder Peter Schmeichel og uddyber:
– Det er så stor en klub, de har 60.000 på tribunen hver uge, de burde gøre det meget bedre. De har allerede fyret deres manager, fansene forlader stadion, allerede i pausen endda.

– Det er skuffende, de er nødt til at få styr på det hele. Fansene, holdet og klubben, de er alle sammen nødt til at holde sammen. Det, at de er blandt de nederste tre, er ikke der, hvor de hører til, afslutter den danske landsholdslegende til Viaplay.
The Hammers har blot fire point efter syv runder, der sender dem helt ned på en skuffende plads som nummer 19 i Premier League.
Fik du læst?
PSG-stjernen Ousmane Dembélé stiller opsigtsvækkende ultimatum efter Ballon d’Or-triumfen. Læs mere.
Veloplyste Fabrizio Romano bekræfter: Liverpool er klar til en transferbombe.



















