Everton har planlagt samtaler med den tidligere Tottenham- og PSG-manager Mauricio Pochettino.
Sådan lyder meldingen fra lokalavisen London World, der dækker Tottenham tæt.
Frank Lampard modtog en fyreseddel mandag oven på weekendens 0-2-nederlag til West Ham, og The Toffees er placeret under nedrykningsstregen i Premier League.
LÆS OGSÅ: Manchester City jagter FCM-juvel
Marcelo Bielsa har ellers været udpeget som favorit til det ledige trænersæde på Goodison Park, men ifølge London World er Pochettino altså favorit til jobbet.
Der venter noget af en udfordring for en kommende manager hos Everton, uanset hvem det måtte blive.
Ikke alene skal nedrykning i denne sæson undgås for enhver pris, men på længere sigt har klubben ambitioner om at være blandt landets 10 bedste klubber.
LÆS OGSÅ: Tottenham kaprer Premier League-transfer
Og det kræver sandsynligvis en klar og defineret strategi - også på transferområdet.
Der er bekymringer om kvalitet og bredde på Everton-mandskabet, men Pochettino har før bevist, at han kan forvandle en underpræsterende trup til en top-4-klub og fast Champion League-fodbold hos Tottenham.
LÆS OGSÅ: Nu øger Chelsea buddet markant
LÆS OGSÅ: Brentford afviser henvendelse på Thomas Frank