Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag: Derfor har Højlund ikke fået den bedste service

Af Jeppe Augustsen
29.12.2023 Kl. 20:46

Rasmus Højlund kunne gå lettet fra banen, da han blev skiftet ud sent i opgøret mod Aston Villa på Boxing Day.

Den danske angriber havde forinden scoret sit første Premier League-mål og var med til at sikre De Røde Djævle en 3-2-sejr.

Målet trak de store overskrifter i den engelske presse, da Rasmus Højlunds måltørke i Premier League har fyldt meget.

En anden ting, som også har fyldt meget, er den manglende service til Manchester United-angriberen, hvor især Marcus Rashford og Antony har været kritiseret for at gå for meget ind i banen og være egoistiske.

Manchester United-manager, Erik ten Hag, erkender i et nyt interview med Sky Sports, at Rasmus Højlund ikke har fået den bedste service, da man også har været nødsaget til at gå på kompromis efter flere skader.

– Balancen på Boxing Day var rigtig god med Garnacho på højresiden, Højlund i midten og Rashford på venstre. Forhåbentlig kan vi fortsætte med det.

– Højlund vil uden tvivl få gavn af en kantspiller, som kan slå indlæg fra baglinjen end at gå ind i banen.

– Men det handler ikke kun om kantspillerne. Man vil også have ens backs der. Men vi har tit måtte gå på kompromis i den første del af sæsonen.

– Dalot er højrefodet og har spillet i venstre side. Det kan fungere, men det er ikke altid godt for angriberne.

Manchester United-fansene har nu stor tiltro til Rasmus Højlund op til den kommende kamp mod Nottingham Forest. Læs mere her.

Efter Rasmus Højlunds første scoring var Bruno Fernandes ude med en klar besked til danskeren. Læs mere om det her.

Annonce