Engelsk fodbold skriver historie
Torsdag aften blev en historisk dag for engelsk fodbold.
Både Tottenham Hotspur og Manchester United er videre til finalen i Europa League, mens Chelsea har booket billet til Conference League-finalen.
Eftersom Spurs og Manchester United har kvalificeret sig til Europa League-finalen, er det blevet en historisk dag for engelsk fodbold.
Det er nemlig første gang nogensinde, at seks engelske klubber fra Premier League snupper en plads til den prestigefyldte Champions League-turnering til næste sæson.
En sejr i Europa League-finalen giver adgang til Champions League næste sæson, og derudover bliver det fem bedste hold i Premier League også en del af Europas fineste klubturnering næste sæson.
Tottenham Hotspur vandt hjemme 3-1 mod norske Bodø/Glimt, mens de stilsikkert vandt med 0-2 på kunstgræsset nord for polarcirklen torsdag aften. Dermed er The Lilywhites i finalen med en samlet 5-1-sejr.
Manchester United sikrede sig et endnu bedre udgangspunkt ved at vinde med 3-0 på udebane i Baskerlandet mod Athletic Bilbao. På Old Trafford leverede de et flot comeback hertil aften, hvor de vandt med 4-1 – og hele 7-1 samlet.
I Conference League forsvarede Chelsea deres 4-1-sejr fra den første semifinale mod svenske Djurgården med bravour. The Blues tog en smal sejr på 1-0, hvorfor de nu er klar til finalen med en samlet sejr på 5-1.
Europa League-finalen spilles den 21. maj på San Mamés i Bilbao, mens Conference League-finalen spilles ugen efter på Stadion Wrocław i Polen.
Samtidigt er det kommet frem, at United-profilen Alejandro Garnacho har truffet en stor beslutning om fremtiden.




