En svag favorit: Martin Jørgensens guldbarometer
Viaplay-eksperten Martin Jørgensen blev bedt om at lave et guldbarometer på bagkant af søndagens topkamp mellem Manchester City og Arsenal.
De to storklubber havde spillet 0-0 på Etihad Stadium, og da Liverpool tidligere på dagen havde vundet 2-1 mod Brighton, er det nu Jürgen Klopps mandskab, som topper Premier League.
Duellen i toppen er dog fortsat enormt tæt. Blot tre point adskiller således Liverpool og Manchester City, mens Arsenal kun er to point efter The Reds.
Det afspejler sig også i Martin Jørgensens guldbarometer, at det stadig er meget tæt. Han giver således de tre klubber nærmest lige muligheder for at vinde Premier League.
Samtidig ønskede Viaplay-eksperten Peter Kjær ikke at sætte procenter på mesterskabsduellen. Han ville end ikke komme med sit bud på, hvem der vinder titlen.
I videoen øverst i artiklen kan du se studiesnakken og Martin Jørgensens guldbarometer.
Her kan du se, hvordan bookmakerne vurderer de tre klubbers chance for at vinde Premier League.