Ekstremernes Elstrup
Lars Elstrup fylder 63 år i dag.
Lars er en ekstremernes og kontrasternes mand. En angriber der på sine bedste dage havde høj international klasse. Men også et menneske med indre konflikter og en ulyst til professionel fodbold, der efterhånden blev et anker om halsen.
En personlighed med intellekt og dybde, men også identitetsforstyrrelser og galskab.
Hvorom alting er, så skylder vi i dansk fodbold en massiv taknemmelighed. Uden ham var Danmark aldrig blevet europamester.
Portrættet fortsætter efter videoen.
Tryghedsnarkoman i barsk branche
Lars blev født i Råby i det kronjyske og spillede for Randers Freja som ung, lovende venstre wing eller angriber sammen med broren Peter. Ambitionerne var nedtonede. I bund og grund var fodboldspillet drevet af lyst og kollektiv glæde, mere end individuelle drømme om en stor karriere. Men talentet var så iøjnefaldende og indlysende, at det ligesom ”tog over” og drev processen. Brøndby hentede Elstrup til Københavns Vestegn i 1986, men solgte ham efter kun 7 kampe til Feyenoord. Det blev ikke nogen succes.
OB-eksperten Henrik Busborg skriver i sit portræt af Elstrup: ”Hovedårsagen var, at Lars Elstrup ikke faldt på plads i hollandsk fodbold. ”Jeg havde brug for friheden til at gøre mine kreative ting”, siger Lars Elstrup i sin biografi. Det var der ikke plads til på et disciplineret og struktureret mandskab. Da resultaterne svigtede smed hooligans sten ind gennem vinduerne i den danske angribers lejlighed. Det var ikke fremmende for en tryghedsnarkoman som Lars Elstrup, der dog efterfølgende var klar over, at det største problem ved opholdet i Holland var hans eget sind”.
Lars måtte tilbage til Danmark, og han fandt ro og selvtillid i OB. Med 17 mål i 27 kampe gjorde han sit til, at OB returnerede til Superligaen efter en sæson uden for det gode selskab. Det lagde grundlaget for endnu et udenlandsk ophold, denne gang i engelske Luton Town. Det gav to gode sæsoner med masser af mål. Men mentalt havde Elstrup det svært. Han begyndte at gå ind i tacklinger med voldsomme satsninger, med det formål at pådrage sig skader så han slap for at spille. Hans no nonsense attitude blev stormende populær blandt The Hatters’ fans, men under facaden var måljægerens psyke tyndslidt.
Guldmålet mod Frankrig
På landsholdet debuterede Lars med to mål i 1988 mod Sverige på Råsunda. Fra efteråret 88 til sommeren 1989 scorede han 8 gange i 12 landskampe, og han var med i DBU’s uforglemmelige jubilæumsturnering, hvor han nettede to gange mod Sverige. I den kamp der markerede selve 100 års-jubilæumsdagen, den 7. juni 1989, blev han atter målscorer mod England (1-1). Elstrup lignede en ny Elkjær. Som en anden sporhund sniffede han sig frem til chancerne, og slog nådesløst og klinisk til når de opstod.
Efter at være vendt tilbage til OB i 1991 beholdt han sin plads i landsholdstruppen, og da han blev sat på banen under EM-slutrunden året efter, lynede han i den afgørende puljekamp mod Frankrig. Den sensationelle 2-1-sejr sikrede Danmark semifinalepladsen mod Holland, og Elstrup var som sædvanlig iskold i straffesparkskonkurrencen mod nederlænderne.
Året efter EM-triumfen stoppede den snu angriber pludseligt karrieren. Derefter fulgte en mental krise, der måske kan betragtes som en konsekvens af års ophobninger af personlig usikkerhed og omgivelsernes forventningspres.
Svær tilværelse efter karrierestoppet
Lars søgte tilflugt i en nyreligiøs sekt og skiftede navn til Darando. Han forærede alt sit jordiske gods bort, men var på kanten af depressivitet og selvmord. Han udtalte i 2023 i Jes Dorph-Petersens tv-program ”Vi elsker fodbold”, at: ”Jeg havde det ad helvede til. I 74 dage var jeg ikke i bad. Tankerne kørte: “Du er en svagpisser, du har fortjent at dø”. Jeg har siddet i Solens Hjerte og taget en hobbykniv og været klar til at snitte i håndleddet. Af en eller anden årsag gjorde jeg det ikke”.
I offentligheden dukkede Elstrup indimellem frem på en skandaløs facon. Den ellers ret introverte ex-landsholdsspiller løb nøgen på banen og stillede sig på hovedet i Randers i 2016. Han stillede sig op i Odense Centrum i en hoolahop ring og gav fingeren til forbipasserende. I mindst et tilfælde blev han arresteret for voldelig opførsel. Et par halvhjertede fodboldcomebacks i OB var pinlige.
I dag har han det heldigvis langt bedre. Der er kommet ro på det indre kaos og Lars lever en stille tilværelse i Odense.
Tillykke med dagen i dag. Og tak for din uvurderlige indsats på grønsværen.
