
Chelsea har i løbet af de seneste to transfervinduer brugt mange penge.
Den tidligere Premier League-angriber Frank McAvennie mener, at Chelsea har ageret kløgtigt i forhold til at omgå UEFA's Financial Fair Play-regler.
Ifølge The Times arbejder UEFA på at lukke smuthullet, så det ikke længere er muligt at fordele beløbet ud over så lange perioder, som tilfældet har været i forbindelse med eksempelvis købene af Mykhailo Mudryk og Enzo Fernández.
LÆS OGSÅ: Liverpools mareridtssæson illustreres af dette faktum
Der er snak om at indføre en maksimumperiode på fem år for, hvornår et køb skal være afdraget.
Hvis den nye politik tages i brug, vil den indføres inden det kommende transfervindue til sommer.
McAvennie mener dog, at fem år er for lang tid.
- De (Chelsea, red.) har handlet klogt ved at omgå det.
- Det var meget klogt, men efter, at den første har gjort det, vil det blive stoppet.
- Dengang jeg spillede, var fire år den længste kontraktperiode. Fem år er for længe, tror jeg, siger McAvennie til Football Insider.
LÆS OGSÅ: Chelseas seneste resultater hånes