Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert om Salah: "Han har snydt Liverpool"

Af Emil Plovgaard
02.07.2022 Kl. 13:59
Mohamed Salah har snydt Liverpool, mener Gary Neville.
 
Den nye aftale gør ham samtidig til den bedst betalte nogensinde i klubben, da han kan hæve omkring 3,5 millioner kroner om ugen.
 
Inden forlængelsen blev indgået, var egypteren på vej mod sine sidste 12 måneder som Liverpool, og selvom der er meget at fejre for fansene, så er den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville af den overbevisning, at det er Mohamed Salah, som har vundet kampen.
 
– Salah har snydt dem, har han ikke, spørger den nuværende Sky Sports-ekspert på sin Twitter-profil.
 
Tilbage i oktober 2021 fortalte Neville, at han ikke troede, at Salah ville forblive i Liverpool i resten af sin karriere.
 
– Det er min personlige overbevisning. Det har jeg altid haft som synspunkt, men jeg kan tage fejl.
 
– Jeg mener, at han har gjort et utroligt arbejde hos Liverpool, men jeg har altid bare følt, at Paris, Real eller Barcelona ville kalde på ham.
 
– Men jeg kan tage fejl, lød det da fra Neville.
 
I første omgang er det i hvert fald ikke et skifte væk, Salah har foretaget sig, som ved kontraktudløb vil være fyldt 33 år.
 
Salah har været afgørende for den nylige succes hos Liverpool med sine 156 mål i 254 kampe.

Annonce