Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter at være gået transferamok: Her er Chelseas stærkeste XI

Af Morten Bruun Jørgensen
01.02.2023 Kl. 18:10
Her gives der er et bud på, hvordan Chelseas stærkeste opstilling ser ud med de mange nye signings.

Dette er en klumme og et udtryk for skribentens egne meninger.

Med tilgang af hele otte nye spillere i januars transfervindue er det et godt tidspunkt at kigge nærmere på, hvordan Chelseas stærkeste opstilling nu ser ud, hvis alle spillere er fit for fight.

For den har altså ændret sig markant siden datoen var den 31. december.

Det kan der ikke være to meninger om. Til gengæld er der helt sikkert mange forskellige meninger om, hvordan Graham Potter bør stille op resten af sæsonen.

Nu prøver jeg at give min, og jeg er gået en smule taktisk til værks – så meget som mine evner nu tillader.

LÆS OGSÅ: Her er historien bag Premier Leagues nye transferrekord

Jeg har gået efter at etablere en 3-4-3-opstilling med bolden, mens det bliver til en 4-4-2-formation, når holdet skal forsvare. Det er samtidig også noget, som Potter har forsøgt sig med i Chelsea, og nu har han fået spillerne til at udføre det.

Til en start har Kepa Arrizabalaga gjort det godt i målet i fraværet af Edouard Mendy, som ramte et gedigent formdyk inden VM, og lige nu ligner spanieren den bedste af de to, men det vil være en position, som Chelsea vil forsøge at hente en bedre spiller til.

Tremandsforsvaret får et stort boost, når Wesley Fofana snart er tilbage fra sin skade, og han kommer til at spille til højre, mens Thiago Silva med sin enorme rutine og stabilitet er det bedste valg til at lede forsvaret fra midten. Til venstre har Benoit Badiashile fået en fremragende start, og hans fysik vil være brugbar, mens han også er mobil nok til at kunne forsvare som venstre back uden bold. Reece James er snart klar igen, og han er stensikker i højre forsvarsside.

På midtbanen går Enzo Fernàndez selvfølgelig direkte ind i startopstillingen, men det er straks sværere at finde ud af, om Mateo Kovacic eller N’Golo Kanté er den bedste makker til ham. Kanté har været skadet i en del måneder, og franskmandens niveau er uvist efter så lang tid på sidelinjen. Derfor får Kovacic pladsen foran blandt andre Conor Gallagher og Ruben Loftus-Cheek.

LÆS OGSÅ: Chelseas hovedpine: Tvinges til at udelade nyindkøb fra truppen

Nu bliver det interessant, for Chelsea har godt nok mange offensive spillere. En smule til højre vælger jeg at placere Raheem Sterling, som kan drage fordel af, at der kommer til at hvile et mindre ansvar på ham. Centralt til venstre er Mason Mount svær at komme uden om, og da han er en forrygende presspiller, gavner det ham også.

De sidste to pladser tilfalder to af de nye. Ukraine Mykhailo Mudryk skal selvfølgelig spille på venstrekanten, hvor han kan blive en ny Eden Hazard, hvis alt går op i en højere enhed for ham. Sidst er der João Félix, som får en fri rolle i angrebet, hvor især Mount og Sterling vil tage mange løb omkring ham og fylde på i feltet.

Her er holdopstillingen med bolden:

Her er opstillingen uden bolden:

Annonce