Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas hovedpine: Tvinges til at udelade nyindkøb fra truppen

Af Morten Bruun Jørgensen
01.02.2023 Kl. 15:40
Chelsea er havnet med store udfordringer efter at have handlet løs i januar.

Chelsea har et problem.

For klubben må klubben registrere tre nye spillere til Champions League-truppen, og i januar har klubben hentet hele otte nye spillere.

Udfordringen gøres dog en anelse nemmere af, at Malo Gusto først kommer til sommer, fordi han er blevet udlejet til Lyon for den resterende del af sæsonen, mens den unge brasilianer Andrey Santos endnu ikke har fået arbejdstilladelse.

Der er dog stadig seks nye spillere, der kæmper om tre pladser i Champions League-truppen.

Derfor skal Graham Potter nu vælge mellem Enzo Fernàndez, Mykhailo Mudryk, João Félix, Benoit Badiashile, Noni Madueke og David Datro Fofana.

LÆS OGSÅ: Her er historien bag Premier Leagues nye rekordtransfer

LÆS OGSÅ: UEFA chokeret over Chelsea

Ifølge The Telegraph er det næsten helt sikkert, at Madueke og Fofana ikke bliver inkluderet i Champions League-truppen, hvor det synes mest oplagt, at Badiashile også fravælges.

Selvom franskmanden er startet inde i Chelseas seneste to kampe, og sågar også har leveret gode indsatser, er Wesley Fofana på vej tilbage fra en skade, og Chelseas-defensiv er måske heller ikke Potters største problem.

Det kan derfor tyde på, at rekordindkøbet Fernàndez bliver valgt sammen med dyre Mudryk og lejesvenden Félix.

Chelsea skal spille to 1/8-finaler mod tyske Dortmund, og den første kamp spilles på udebane den 15. februar.

Dog vil vi allerede i løbet af de kommende dage have fået svaret på, hvem Graham Potter vælger at udelade fra sin trup.  

Annonce