Efter karrierestop: Haaland sender klar besked
En tidligere Manchester City-spiller har nu lagt støvlerne på hylden, og det har blandt andre Erling Haaland reageret på.
Der er tale om målmanden Scott Carson, som var en del af akademiet hos Leeds, inden han avancerede til førsteholdet og siden skiftede til Liverpool i 2005.
Efter udlån til Sheffield Wednesday, Aston Villa og Charlton Athletic, lykkedes det Carson at lande en permanent kontrakt hos West Bromwich, inden han senere tørnede ud for Bursaspor, Wigan Athletic og Derby County.
Manchester City lejede ham i sommeren 2019, hvor han blev tredjevalg, og to år senere blev skiftet permanent.
Siden da var han at finde hos Manchester City frem til denne sommer, hvor han forlod klubben efter kontraktudløb.
Fire måneder senere har den 40-årige målmand så besluttet sig for at trække sig tilbage fra professionel fodbold.
– Efter en utrolig rejse mellem stængerne, er det tid til at lægge handskerne på hylden. Fodbold har givet mig alt; minder, venskaber og øjeblikke, jeg aldrig glemmer.
– Tak til enhver holdkammerat, træner, tilhænger og klub, som har været en del af eventyret. Det har været mig en ære, skriver Carson torsdag på sin Instagram-profil.
Erling Haaland sender klar besked
Øjeblikkeligt strømmede det ind med reaktioner fra flere fodboldstjerner, herunder altså Erling Haaland.
– Jeg savner dig, fyr. Alt det bedste.
Også Kalvin Phillips sendte en hilsen:
– Legenden Scotty. Ven, det har været en sand fornøjelse.
Den tidligere Manchester City-stjerne Fernandinho bød også ind:
– The Goat, lød det kortfattet.
Andetsteds er der nu dukket en trist melding op om danske Joachim Andersen. Læs mere her.
Fodboldverdenen i chok: Arsenal indgår vanvittig aftale
Max Dowman har indgået en aftale med Arsenal, selvom der har været lukrative tilbud fra andre klubber.
Den 15-årige Max Dowman er et gigantisk talent, og det viser han uge efter uge, når han trækker Arsenal-trøjen over hovedet.
Den blot 15-årige Dowman er allerede brudt igennem på den store scene, og han lagde op til et mål i sin første Premier League-kamp – 5-0-sejren over Leeds United. I overtiden fik Max Dowman også fremtvunget et straffespark, som Viktor Gyökeres scorede sikkert på og dermed blev dobbelt målscorer.
Arsenal har ikke spildt tiden med at indgå aftalen, der er en såkaldt scholarship-aftale, som også inkluderer en professionel aftale, fra den dag Dowman fylder 17 år.
Ifølge Football London har Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, også spillet en væsentlig rolle i forbindelse med at få landet en aftale.
Havde tilbud fra andre end Arsenal
Ifølge The Athletic var der lukrative henvendelser fra andre klubber, men ikke desto mindre har den unge knøs nu valgt at blive, hvor han i forvejen er.
I UEFA Youth League-kampen mod Atlético Madrid scorede han to gange på straffespark, men det var ikke nok til at forhindre et nederlag, idet Arsenals U19-knægte tabte kampen med 3-2.
Den langsigtede vision for Dowman er, at han skal indtage en plads på midten af banen for Arsenal. Indtil videre har han dog figureret i højre side af midtbanen for The Gunners.
Skrev også historie for U-21
I sidste weekend var han dog i aktion for klubbens U21-mandskab, og her skrev han historie, da han scorede og blev klubbens yngste målscorer i Premier League 2 i følge Football London.
Max Dowman kom på måltavlen i anden halvleg mod Boreham Wood i Premier League 2, hvor Arsenal vendte 2-0 til 3-2 og tog tre point.
Samtidig er det kommet frem, at Mathias Kvistgaarden trækker overskrifter. Læs mere her.


















