Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter gigantisk brøler: Alan Shearer har en løsning på VAR-kaos

Af Emil Plovgaard
02.10.2023 Kl. 14:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VAR er i fokus efter en gigantisk brøler i lørdagens kamp mellem Tottenham og Liverpool.

Her blev Luis Diaz' mål fejlagtigt underkendt, selvom linjer viste, at offensivspilleren ikke var i nærheden af at være i en ulovlig position.

 

Alan Shearer mener, at VAR-systemet skal beholdes i sin nuværende form.

Han vil dog ændre systemet ret så radikalt, så dommerne fremover hjælpes på vej af pensionerede professionelle fodboldspillere.

– Jeg vil beholde det. Jeg ved, at han (Howard Webb, dommerchef, red.) arbejder ekstremt hårdt, men man er nødt til at få bedre folk ind til at styre det. Det er en anderledes værktøjskasse. Bare fordi du er en god dommer eller professionel dommer og kender alle reglerne, betyder det ikke, at du kan håndtere VAR.

– Det er anderledes. Totalt anderledes. Så jeg ville sætte bedre folk til at styre det. Man har tidligere professionelle fodboldspillere. Der er så mange tidligere professionelle fodboldspillere, som er arbejdsløse, så mange af dem vil helt sikkert gerne hjælpe til.

– Man behøver ikke at have spillet på det højeste niveau. Man skal bare have spillet, vide hvordan det virker, og vide hvad der foregår i kampene. Jeg ville helt sikkert invitere dem ind.

– Det kan ikke blive værre. Jeg mener, dommerne er blevet dårligere på grund af VAR end de var førhen. De er under så meget pres. Det er også værd at huske på, at hvis VAR ikke var med en del af kampen i går (i lørdags, red.), så var målet stadig blevet dømt offside, fordi linjedommeren havde flaget oppe, siger Shearer til ‘The Rest is Football’-podcasten.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler

2. Erik ten Hag bekræfter: United-profil skal opereres

3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar

4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop

Annonce