Derfor får Real Madrid-stjerner 'latterlige' klausuler
Real Madrid har inden for den seneste uges tid annonceret nye kontrakter til Eduardo Camavinga, Vinicius Jr. og Rodrygo.
Men deres nye kontrakter inkluderer ikke kun en forbedret løncheck og en længere aftale.
Værdien af frikøbsklausulen i alle tre kontrakter lyder på omkring 7,45 milliarder kroner, og det virker måske en smule overdrevet for nogle, men der er en god grund til det.
Trods Premier League-klubbernes økonomiske store muskler er det alligevel beløb, som de ikke kan være med på. Men det kan Saudi-Arabien.
De massive investeringer i Saudi-Arabien har gjort, at Real Madrid har følt sig nødsaget til at skrue op for frikøbsklausulerne, som spillere i Spanien skal have i deres aftaler.
Det fortæller transferjournalisten, Fabrizio Romano.
– Real Madrid vil have, at deres spillere er glade og komfortable med lange kontrakter og gode lønninger. De høje frikøbsklausuler er indført for at beskytte spillerne, da saudiske klubber igen kommer stærkt ind på markedet i 2024, skriver Fabrizio Romano.
– Det er ikke kun Real Madrid, der har den følelse. Det er den generelle følelse hos topklubberne. De ved, at saudiske klubber vil insistere på topspillere i de kommende år, og derfor vil de forlænge med deres spillere og inkludere højere frikøbsklausuler, lyder det.
Det er tidligere blevet meldt, at Mohamed Salah er en topprioritet for Saudi-Arabien, hvor ligaens direktør Michael Emenalo har gjort det klart, at egypteren er en favorit.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren
2. Eriksen griner af Neestrup-kommentar
3. United-legende: FCK-fans kan få Manchester United til at smuldre