Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Direktør flirter igen med Salah-transfer: "Han er min personlige favorit"

Af Jeppe Augustsen
11.10.2023 Kl. 12:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Saudi Pro League har haft succes med at bringe flere store fodboldnavne til ligaen i sommerens transfervindue.

I slutningen af transfervinduet gik der stærke rygter om, at den saudiske liga ville have Mohamed Salah og afgav også et bud på 1,3 milliarder kroner på egypteren.

 

Det lykkedes dog ikke at overtale Liverpool til et salg, og derfor skete der ikke yderligere.

Efter følgende udtalte Michael Emenalo, som er direktør for Saudi Pro League, at han er meget interesseret i at bringe egypteren til ligaen. Nu er han igen ude at flirte med Liverpool-stjernen.

I et nyt interview bliver Michael Emenalo spurgt om, hvornår han har i sinde at bringe Mohamed Salah til den saudiske liga, hvortil han svarer:

– Mohamed Salah er velkommen på hvilket som helst tidspunkt. Men ingen er under pres eller presset til at skifte, siger Michael Emenalo ifølge Philipp Kessler.

– Hvis der er spillere, som har lyst til at komme hertil, og der er mulighed for at arbejde sammen med en klub på en respektfuld og professionel måde, så vil vi meget gerne have dem.

– Mohamed Salah er min personlige favorit, slutter Michael Emenalo.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce