Den glemte (?) OB-kæmpe
Jeg har garneret titlen med et spørgsmålstegn. For det kan jo være, at jeg ikke er godt nok orienteret, og at dagens fødselar, Svend Hugger, stadig er i levende erindring hos mange OB’ere? I modsat fald vil det være stærkt ufortjent. Jeg ved i øvrigt, at min gode ven, Henrik Busborg, er i færd med at forberede en bog om OB’s 100 bedste spillere gennem tiderne, og den bliver et banebrydende og fremragende værk. Også tiltrængt, for OB har ikke været de bedste til at varetage historiefortællingen. Der er ingen tvivl om, at Henrik kender Svend Huggers store betydning for OB.
Hugger spillede flere end 250 kampe for ”De Striwede”, hvilket i 1940’erne og 50’erne var et ret ekstremt antal.
Fighter på et ekstremt offensivt OB-mandskab
Svend Dinnes Hugger blev født på denne dag i 1925 i Dalum. Han var OB’er i marv og ben. Debuterede for klubben i 1946 og var med til, året efter at sikre oprykning til 1. division. OB scorede 73 mål i 18 kampe! Der blev spillet ”gung-ho” offensiv, og det var Jørgen Leschly Sørensen der styrede løjerne. Lesch gik forrest med 19 kasser, og hans samarbejde med centerforwarden Svend Jørgen Hansen er for længst gået over i de store sagaer om en epoke i fynsk fodbolds historie, hvor der blev spillet angrebsfodbold med stort A.
Svend Hugger var hverken en teknisk strateg som Lesch eller notorisk målscorer som Svend Jørgen. Men han var en pålidelig, robust og taktisk klog halfback. Helt uundværlig for fynboerne. Op igennem 1950’erne styrede han med stor dedikation og stabilitet OB’s defensiv sammen med koryfæer som Richard Møller Nielsen, Hans Henning Jacobsen og keeperne Børge Hylle og siden Finn Sterobo.
OB blev nummer 2 i 1. division i 1951 efter en mærkværdig sæson, hvor en sidsteplads ved vinterpausen blev konverteret til en medaljeplacering. En stor del af forklaringen var, at Geza Toldi kom til som træner, og ungareren fik sat skik på OB’s defensiv. OB endte med negativ målscore, 19-26, men næstflest point efter AB i en ekstremt jævnbyrdig turnering, hvor der kun var 5 point mellem nr. 2 og nr. sidst. Det var for øvrigt de forsvarende mestre KB, der dermed rykkede ud for første gang i historien.
Selv om Leschly Sørensen og Svend Jørgen Hansen rykkede til Italien (Atalanta), så fortsatte OB med at imponere. I sæsonerne 1952 til 54 sluttede klubben som nummer 4, 3 og 6. Men i 1955 rykkede man ned, trods ganske angrebsbetonet og seværdigt spil. Så gjorde hjemvendte Jørgen Leschly Sørensen comeback efter to års karantæne, og OB scorede 69 mål i 27 kampe, og vandt 2. division i 1957. Et offensivt sprudlende og revitaliseret OB-mandskab fik derefter placeringer som nr. 3, 4 og endelig igen nummer 4 i Huggers sidste sæson (1960).
Svend Hugger var i besiddelse af en vældig skudstyrke. Det skete ikke så ofte at han kom på skudhold, men når han gjorde, var det med at dukke sig. Skovshoveds altid sortklædte keeper, Theil Drengsgaard, måtte i sæsonpremieren i 1954 på Odense Stadion, se et brag af en Hugger-helflugter suse i nettet bag ham. ”Godt at man ikke havde fingrene imellem”, konstaterede Drengsgaard tørt.
2 ærgerlige landskampe
Det blev kun til 2 A-landskampe, og det hang måske sammen med at de desværre forløb særdeles dårligt. I Huggers debut i oktober 1950 blev det danske landshold kørt baglæns ud af Råsunda og tabte med 4-0 til Sverige. Alle målene blev dog lavet i første halvleg, og Hugger kom ind som reserve efter en time i stedet for den skadede KB’er Arnold Olsen.
En måned senere blev det til et 5-1-nederlag på Prater i Wien, hvor et østrigsk landshold i storform taktisk og spillemæssigt udklasserede Danmark. Det var to ærgerlige landskampe at få chancen i, og det fik nok en stor betydning for udtagelseskomitéens bevågenhed.
Svær kommunikation med Moore
Selv om DBU ikke havde yderligere bud efter Svend Hugger, så optrådte han fast for FBU’s udvalgte hold, og i 1954 havde han, sammen med Hans Henning Jacobsen, den ære at blive inviteret til at repræsentere Odense Alliancen, der rejste til Sovjetunionen – som de første danske fodboldspillere nogensinde. Man spillede tre opvisningskampe i Leningrad, Moskva og Kiev.
I 1961 afløste Svend den populære Kaj Hansen som træner i OB, og siden havde den gamle kæmpe en lang række trænerengagementer, især i det midtjyske hvor han bosatte sig. I 1978 var han træner for Herning Fremad da betalingsfodbolden blev indført i Danmark, og han fik Bobby Moore på sit hold. Den tidligere verdensmester, der fik 5000 kr. pr. kamp, hvilket dengang var en betragtelig hyre, var på karrierens sidste, men yderst seriøs i sin tilgang. Det var dog ikke helt optimalt med kommunikationen. Svend Hugger kunne nemlig ikke tale engelsk.
Dagbladet Fyn gav den gamle kæmpe dette karakteristiske skudsmål efter en oprykning med Svendborg i 1963: ”Træneren Svend Hugger er tilhænger af fodbold i renkultur, og hos ham er ureglementeret spil og provokerende opførsel bandlyst. Men – tilføjede Svend Hugger – lad mig ærligt indrømme, at poleret spil gør det ikke alene. Man må give igen af samme mønt, hvis man vil begå sig”. Så sandelig!
Svend Hugger døde i 2017.
