Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den er god nok: Han bliver Liverpools første sommertransfer

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2023 Kl. 19:12
Liverpool har sin første sommertransfer på plads, lyder meldingen nu.

Den er altså god nok.

Argentinske Alexis Mac Allister kommer til at blive Liverpools første sommertransfer, og handlen kommer til at blive annonceret i løbet af de kommende dage eller uger.

Det er meldingen fra den argentinske journalist Gaston Edul fra det store medie TyC Sports.

Forlydningerne går på, at parterne har været opsatte på at få enderne til at mødes, og handlen ventes at blive bekræftet før den 10. juni, hvor Brighton-stjernen tager afsted med landsholdet.

Der har længe været spekuleret i, at Mac Allister vil forlade Brighton i det kommende transfervindue, og der er også en aftale om, at han kan få lov til det for et vist beløb.

Hvad prisen for den argentinske verdensmester ender på, er endnu ikke kendt, men Liverpool slipper næppe billigt afsted med at købe ham fri af kontrakten med Brighton.

Mac Allister har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Brighton, hvor han har spillet siden januar 2019. I alt er det blevet til 110 kampe for klubben.

LÆS OGSÅ: United og PSG taler om stjernetransfer

LÆS OGSÅ: Liverpool er utilfredse: Har skrevet til dommerstyrelsen

 

Annonce