"De talte sjældent sammen": Firmino åbner op om forholdet mellem Salah & Mané
De var en dødelig trio, duo og gode hver for sig, da de var på deres øverste af international fodbold.
Men der var også problemer i trioen bestående af Roberto Firmino, Sadio Mané og Mohamed Salah, der hjalp Jürgen Klopp med at vinde alle trofæer, der var at vinde.
Nærmere var det mellem de to sidstnævnte af ovenstående, hvor der var knas i forholdet mellem de to afrikanere.
Det afslører Roberto Firmino i sin bog 'Si Senor: My Liverpool Years', hvor han især mindes en hændelse under The Reds' kamp mod Burnley, hvor Mané blev rasende, efter at Salah nægtede at aflevere til ham, da han var åben foran mål.
– Spændte øjeblikke gik som regel hurtigt over. I næste kamp ville den ene aflevere bolden til den anden – eller aflevere den til mig, som så ville aflevere den til den anden – og vi ville fejre endnu et mål for vores hold. Sammen. Salah og Mané havde haft deres små problemer før, men denne gang skete alt på banen, så hele verden kunne se det. Den dag, i Burnley, kom låget af. Deres argument var ikke sjovt. Potentielt kunne det have skabt problemer for os. Måske var chefen (Jurgen Klopp,red.) og nogle andre bekymrede.
Efter udbruddet forsøgte Klopp at afdramatisere situationen ved at holde en tale om egoisme – som så ud til at være rettet mod Mohamed Salah.
– De var aldrig bedste venner; hver især holdt de sig for sig selv. Det var sjældent at se dem tale sammen, og jeg ved ikke, om det havde noget at gøre med rivaliseringen mellem Egypten og Senegal i afrikanske turneringer. Det ved jeg virkelig ikke. Men de holdt heller aldrig op med at tale sammen, brød aldrig forbindelsen. De handlede altid med den største professionalisme. Jeg ved ikke, om han var klar over det eller ej, men Salah plejede at frustrere alle, når han ikke afleverede bolden. Jeg vidste, hvordan jeg skulle håndtere situationen bedre end de fleste.
– Klopp adresserede dette problem foran os alle: når en holdkammerat var i en bedre position, skulle bolden afleveres. Det var en klar hentydning til Salah. I årenes løb må jeg sige, at dette aspekt af hans spil blev forbedret betydeligt. Han lærte gradvist at være mindre egoistisk og mere samarbejdsvillig – på trods af, at han er angriber, målscorer, og enhver målscorer har en tendens til at være lidt 'grådig' i jagten på et mål. Det er normalt, siger Roberto Firmino i sin bog.
Sadio Mané og Roberto Firmino spiller nu begge i Roshn Saudi League for henholdsvis Al-Nassr og Al-Ahli.
Tilsammen har Roberto Firmino, Mohamed Salah og Sadio Mané scoret 338 mål, siden de blev en trio i 2017/18-sæsonen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Fejl eller ikke? Dommerekspert fælder dom over Rashford-udvisning
2. Roony Bardghji skuffet: "Det er sygt"
3. KARAKTERBOG: Vanvidskamp – FCK slår Manchester United
4. Negativ rekord: Manchester United i gigantisk nedtur
5. Kasper Hjulmands vilde drøm gik i opfyldelse