Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez sælges for 618 millioner

Af Alexander Walther Petersen
10.06.2025 Kl. 12:04

Liverpools 25-årige angriber, Darwin Núñez, er angiveligt sat til salg for 618 millioner kroner.

Hvis klubben fra Beatles-byen får det beløb hevet hjem, så lukker det næsten hullet i forhold til den rekordsum, der blev betalt til Benfica i 2022.

Efter en længere periode med svingende præstationer og et manglende gennembrud som målscorer, overvejer The Reds at sælge spydspidsen for at geninvestere i truppen.

Interessen for Núñez er stor, især fra den saudiarabiske liga, mens også spanske storklubber har luret.

Al-Nassr viste allerede interesse i vinterens transfervindue, men nu tyder alt på, at en anden gigantklub fra Mellemøsten er klar til at slå til.

En potentiel handel kan faktisk falde på plads allerede i dag ifølge Daily Mail.

Den uruguayanske landsholdsspiller har ikke kunnet etablere sig som en profil for de engelske mestre, og et salg vil give Arne Slot muligheden for at hente en reel førsteangriber.

Her er Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt på blokken, mens drømmene om Alexander Isak ser ud til at glide ud med badevandet.

Et konkret skifte til Saudi-Arabien kan give Núñez en ny start og en lukrativ kontrakt, mens Merseyside-klubben får nogle penge i kassen.

Den seneste udvikling peger på, at det er Al-Hilal, der nu er trådt ind i kapløbet om Darwin Núñez.

De skulle angiveligt være klar til at afgive et bud, der potentielt kan sikre et skifte i dag inden vinduet smækker i.

Thomas Frank er på plads i Tottenham – her er tre stjerner fra Brentford, der kan tage med danskeren.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce