Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez sælges for 606 millioner

Af Emil Plovgaard
09.07.2025 Kl. 15:05

Liverpool står overfor et større milliontab ved at sælge Darwin Núñez denne sommer.

Den uruguayanske offensivspiller har haft store problemer med at leve op til forventningerne på Anfield, siden han skiftede til The Reds fra Benfica i sommeren 2022.

Den 26-årige Darwin Núñez fik ellers en glimrende start på opholdet i klubben, men det blev blot til fem scoringer i den forgangne Premier League-sæson, hvor han til sidst røg i unåde hos cheftræner Arne Slot.

Og nu lader det til, at han kan blive smidt på porten af sin nuværende arbejdsgiver.

De forsvarende italienske mestre fra Napoli lader til at være de primære bejlere til hans underskrift denne sommer, men skulle det blive til en transfer, vil Liverpool med al stor sandsynlighed tabe penge.

Ifølge den store italienske avis Corriere dello Sport skulle Liverpool nemlig være rede til at sælge Darwin Núñez for 70 millioner pund, svarende til 606 millioner kroner.

Da Liverpool selv gav 737 millioner kroner for angriberen, da han blev hentet i Benfica for tre år siden, vil klubben dermed lide et større tab.

Endvidere beretter avisen, at det er Napoli-præsident Aurelio de Laurentiis, der selv har påtaget sig ansvaret for forhandlingerne. Kan klubberne ikke nå til enighed om en aftale, anses Udineses Lorenzo Lucca som et potentielt alternativ.

Darwin Núñez har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, men spørgsmålet er, om Arne Slot vil udvise tillid til uruguayaneren efter en skuffende sæson uden det store udbytte.

I samme ombæring forlyder det, at Jordan Henderson skifter klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce