Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk stjerne raser: 'Til grin'

18.11.2025 Kl. 23:07

Danmark skulle bare bruge et enkelt point tirsdag aften på Hampden Park i Glasgow mod Skotland.

Sådan skulle det dog ikke gå. I stedet var det værterne, der noget overraskende snuppede en sejr på 4-2.

Flere af danskerne leverede ringe præstationer og flere dumper da også på stribe i nærværende medies karakterbog. Efter kampen var det naturligvis også en skuffet Joachim Andersen, som Jonas Hebo Goldmann og Morten Ankerdal fangede.

– Jeg er utroligt ked af det. De resultater, som vi har leveret i de sidste to kampe, er til grin. Jeg er bare skuffet. Jeg er skuffet. Jeg synes, at vi spillede en god kamp. De scorer på et freak-mål. Han kommer aldrig til at score sådan et mål igen i sin karriere, siger Joachim Andersen i interviewet med TV 2 efter kampen.

– Det er selvfølgelig svært, når vi får det røde kort. Og vi kommer bagud og kommer tilbage. Og så laver vi sådan nogle dumme fejl. Det må aldrig ske. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er bare skuffende og fandeme til grin, lyder det fra den skuffede Fulham-dansker.

Resultatet betyder, at Danmark nu skal ud i playoff-kampe til marts. Du kan se, hvordan danskerne kvalificerer sig her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce