Der var engang hvor divisionsholdet i Randers hed Freja og spillede i blå-hvide stribede trøjer. Freja var nærmest fast inventar i 2. division, men i slutningen af 60’erne blev Randers Sportsklub Freja hele Danmarks sensationshold i landspokalturneringen. 

To år i træk vandt 2. divisionsklubben pokalen. Først i 1967 med en finalesejr på 1-0 over AaB, og dernæst året efter, hvor et stjernespækket Vejlemandskab måtte bøje sig for kronjyderne. Dagens landsholdsfødselar, den stærke og stabile forsvarsspiller Jørgen Vandborg Rasmussen, blev kåret til Årets Pokalfighter i den førstnævnte kamp. 

Randers’ hold var da også stærkt. For stærkt til at køre på 2. klasse. I 1969 fik man den længe imødesete oprykning, efter en klar førsteplads i anden division, fire points foran Brønshøj på andenpladsen. Holdet var spækket med dygtige spillere. Der var profiler som Carsten Brandenborg, Leif Raaby, Erik Sørensen og Steen Danielsen. Og naturligvis angriberen Rene Møller inden han blev professionel i 1968. Stærkest i billedet stod dog de defensive nøglespillere Jørgen Rasmussen og Helge Vonsyld. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Nedtur i Porto

Jørgen Rasmussen kom aldrig i betragtning til U-landsholdene, men i kølvandet på den randrusianske fremgang debuterede han i rød-hvidt i 1971 mod det schweiziske amatørlandshold, og gjorde det så overbevisende i den danske 4-0-sejr, at han fik genvalg til den næste landskamp. Den blev noget af en milepæl.

For første gang i historien stillede DBU med professionelle spillere på landsholdet. Kresten Bjerre, Preben Arentoft, Erik Lykke Sørensen, Henning Boel og Ole Bjørnmose supplerede den hjemlige spillerstamme. Arentoft, der på det tidspunkt havde vældig succes i Newcastle United, lavede spas og sagde før kampen: ”Hvem er egentlig ham dér Eusebio”? Forventningerne var da også tårnhøje, men de blev sørgeligt skudt i sænk. Eusebio og co. splittede det usammenspillede og sammenflikkede danske hold ad med en klar 5-0-sejr.

Det hører med til historien, at DBU, som en slags kompromisløsning, havde besluttet at begrænse antallet af professionelle til 5. Bortset fra Ole Bjørnmose fra Werder Bremen var de øvrige defensivspillere, hvilket vel passede meget godt med landstræner Rudi Strittichs grundlæggende indstilling. Aldrig er opskruede og optimistiske forventninger til et dansk landshold blevet skuffet så grundigt. DBU gik meget hurtigt væk fra antalsbegrænsningen ift. de udlandsprofessionelle. 

Optur i München

Jørgen blev udtaget til OL i München i 1972, hvor Rasmussen var fast inventar på venstre backen, hvorved Frems Flemming Ahlberg blev skubbet over i højresiden. 

Turneringen var en kæmpe opmuntring for dansk fodbold midt i en meget mørk epoke. Landsholdet nåede mellemrunden efter en serie flotte kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet.

I 1973 tabte Jørgen Rasmussen landsholdspladsen pga. en skade – spøjst nok samtidig med at klubkammeraten Helge Vonsyld kom ind på landsholdet. Da Rasmussen siden fik comeback, faldt det omtrent sammen med at Vonsyld til gengæld blev skadet.

Randers havde en kanonstærk sæson i 1973 og vandt sølvmedaljer efter Hvidovre IF. Det er byens bedste præstation gennem tiderne, sammen med en DM-finale i 1918, og minsandten om det ikke lykkedes endnu en gang at triumfere i pokalturneringen. B.1901 blev besejret i slutkampen med 2-0.  

Artiklen fortsætter efter billedet.

Året efter vendte Jørgen Rasmussen, som sagt, stærkt tilbage på landsholdet og repræsenterede nationen i fem kampe, bl.a. i EM-kvalifikationsopgøret i Idrætsparken mod Spanien, der vandt på et mål af argentineren Roberto Martinez fra Real Madrid, som – vist nok – slet ikke havde tilladelse til at repræsentere Spanien. DBU overvejede en protestsag, men havde i bund og grund ikke lyst og incitament til at møde Franco-Spanien i en eventuel omkamp. 

I 1975 fik randrusianeren sin 29. og sidste landskamp. Han var endda anfører i OL-kvalifikationen mod Rumænien i Bukarest. Men det blev en trist exit, for Danmark tabte med 6-1. 

Jørgen Rasmussen stoppede efter at have hjulpet Randers til en 10. plads i 1. division i 1977. Året efter rykkede kronjyderne ud, hvorefter man hentede Per Røntved ind som forsvarsgeneral.

”Bette Jørgen”, Frejas store anfører i en årrække, fylder i dag 81.