Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte under opsejling? PL-klub forhandler om Højbjerg

Af Jeppe Augustsen
31.08.2023 Kl. 18:24
Pierre-Emile Højbjerg kan ende med at forlade Tottenham, men blive i London.

Der er for alvor gang i handlerne rundt omkring i verden, og det gælder især i Premier League.

En enkelt transfer kan sætte gang i andre, og Ryan Gravenberch kommende skifte til Liverpool kan muligvis for betydning for Pierre-Emile Højbjerg.

 

Som erstatning for Ryan Gravenberch vil Bayern München have Joao Palhinha fra Fulham, og det forlyder nu, at Fulham er gået på jagt efter en erstatning for portugiseren.

Og London-klubben har udset sig Pierre-Emile Højbjerg, melder London Evening Standard-journalisten Nizaar Kinsella.

– Fulham er begyndt at kigge efter mulige afløsere for Joao Palhinha, heriblandt Pierre-Emile Højbjerg. Forhandlingerne er allerede startet, skriver Nizaar Kinsella på Twitter.

I løbet af de seneste måneder har der været spekulationer om, at Pierre-Emile Højbjerg kunne være på vej væk fra Tottenham.

Danskeren har været rygtet kraftigt til Atletico Madrid, mens Manchester United også har ham på listen.

Nu kan det måske ende med, at han bliver i London med Craven Cottage som ny hjemmebane.

MINUT FOR MINUT: FØLG MED I TRANSFER LIVE HER


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce