Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte: Lingard har fundet sin nye klub

Af Jeppe Augustsen
01.02.2024 Kl. 22:32

Efter mere end et halvt år uden nogen klub meldes det, at Jesse Lingard har fremtiden på plads.

Og det er et af de mere overraskende transfers.

Sky Sports melder her til aften, at den tidligere Manchester United-, West Ham- og Nottingham Forest-spiller skal til Sydkorea.

Destinationen bliver FC Seoul.

– Jesse Lingard er tæt på et chokskifte til sydkoreanske FC Seoul. Vi erfarer, at Jesse Lingard har indgået en mundtlig aftale på to år med mulighed for et ekstra år, melder Sky Sports.

Ifølge Sky Sports har Jesse Lingard haft tilbud fra Saudi-Arabien og Tyrkiet, men har i stedet valgt at tage til Sydkorea.

Jesse Lingard vil i de kommende dage flyve til Sydkorea for at underskrive sin kontrakt, melder Sky Sports.

Dermed tyder det på, at den 31-årige englænder har spillet sin sidste kamp i Premier League.

Her er det blevet til 29 mål og 14 assists i sine 182 Premier League-kampe, hvor han altså har repræsenteret Manchester United, West Ham og Nottingham Forest.

Efter sit kontraktudløb i 2022 med Manchester United skiftede han til Nottingham Forest, hvor han blot var en enkelt sæson.

Det er Deadline Day – følg med minut for minut her.

Annonce