
Edouard Mendy er gået fra at være en af verdens bedste målmænd til at være næsten helt glemt i Chelsea.
Senegaleseren har ikke spillet for The Blues siden VM-slutrunden, hvor Kepa Arrizabalaga har overtaget tjansen som førstevalg i buret hos London-klubben.
En skade har holdt Mendy ude, men allerede inden VM var han blevet overhalet af spanieren efter at være faldet gevaldigt i niveau.
LÆS OGSÅ: Derfor begyndte Pep Guardiola at tale om Julia Roberts
Til sommer kan det nu få konsekvenser for Mendy, for ifølge The Athletic er der en stor sandsynlighed for, at Chelsea vil sælge ham i det kommende transfervindue.
Samtidig skriver mediet også, at The Blues overvejer at købe en ny målmand – dog uden at sætte navne på, hvem der er på blokken i øjeblikket.
Chelsea råder foruden Mendy og Arrizabalaga over Gabriel Slonina og Marcus Bettinelli, men sidstnævnte har kontraktudløb til sommer.