Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea i fare for at bryde FFP - men kun på én betingelse

Af Morten Bruun Jørgensen
01.02.2023 Kl. 19:48
Der er nu en fare for, at Chelsea bryder Financial Fair Play-reglerne, men én betingelse skal dog først opfyldes.

UEFA har allerede tilbage i september sidste år placeret Chelsea på en overvågningsliste, men indtil nu har der ikke været de store bekymringer om, hvorvidt The Blues kunne komme i fare for at bryde Financial Fair Play-reglerne.

Det kan der til gengæld snart blive lavet om på.

For nu kan The Times fortælle, at Chelsea vil være i fare for at bryde reglementet, hvis klubben ikke formår at kvalificere sig til Champions League ved udgangen af denne sæson.

– Jeg tror, at det vil betyde, at Chelsea vil være rigtig meget på den liste over klubber, som UEFA overvåger, siger Kieran Maguire, som er analytiker i fodboldøkonomi.

EXPLAINER: Sådan fungerer Financial Fair Play

Selvom Chelsea har luret tricket med at give de nye spillere utroligt lange kontrakter, så transferudgifterne kan deles ud over mange år, mener eksperter ifølge den engelske avis, at Chelsea balancerer på kanten.

Hvis klubben ikke formår at kvalificere sig til Champions League, vil det være mere end 750 millioner kroner, som går tabt i TV-penge, og derfor kan klubben blive nødt til at sælge ud af truppen for at leve op til FFP-reglerne.

Kieran Maguire mener især, at det vil gavne Chelsea at sælge ud af de spillere, der kommer fra eget akademi, da de ikke har nogen omkostninger forbundet med sig i FFP-reglementet.

– At sælge Callum Hudson-Odoi, Conor Gallagher og Ruben Loftus-Cheek kan generere tæt på 840 millioner kroner. Det vil være ren profit under UEFAs nye version af reglerne, og det mere end noget andet kan blive Chelseas redning i fremtiden.

Aktuelt er Chelsea ti point efter Manchester United, som sidder på den Champions League-givende fjerdeplads. Der resterer dog stadig 18 kampe i Premier League for The Blues denne sæson.

LÆS OGSÅ: Efter at være gået transferamok: Her er Chelseas stærkeste XI

LÆS OGSÅ: Her er historien bag Premier Leagues nye transferrekord

Annonce