Annonce
Annonce

Chelsea giver stjernespiller verdens længste kontrakt

22.08.2026 Kl. 11:20

På sin hjemmeside har Chelsea lørdag formiddag annonceret, at klubben har fået papir på en af klubbens største stjerner frem til sommeren 2034. 

Det er kun et år siden, at João Pedro skiftede til London-klubben fra Brighton, men han har efterfølgende været en kæmpe profil for The Blues. 

Sådan ser du Hull mod Manchester United, som ikke vises på Viaplay

Parterne har derfor forhandlet om forbedrede betingelser det seneste stykke tid, og nu er det mundet ud i en kontraktforlængelse. 

Enormt lang kontrakt

João Pedro har således sat sin underskrift på en kontrakt helt frem til sommeren 2034. Det er så vidt kun Erling Haaland og brasilianeren, som har kontrakter, der løber otte år frem i tiden. 

Brasilianeren, der ikke blev udtaget til sommerens VM-slutrunde, scorede 20 mål i sin første sæson for Chelsea, hvor han også blev kåret til årets spiller af fansene. 

– Jeg er rigtig glad for at have skrevet under på en ny kontrakt med Chelsea. Jeg har altid drømt om at spille for en stor klub, og det betyder meget for mig at kunne engagere mig langvarigt til klubben. 

– Chelsea har en lang tradition for at vinde, og klubben har store ambitioner i fremtiden. Jeg har et godt forhold til alle i klubben, og jeg har følt mig hjemme her i London fra det øjeblik, hvor jeg kom hertil, siger João Pedro. 

Brasilianeren er også tiltænkt en nøglerolle i denne sæson, hvor han ligner det klare førstevalg i angrebet. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce