Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher begejstret over én United-spiller: Hent ham, Liverpool!

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 09:16

Det har været en undervældende sæson for Manchester United.

Der var ellers lovende takter i Erik ten Hags debutsæson hos De Røde Djævle, men klubben er lige nu hele 11 point fra en fjerdeplads.

Der har været få lyspunkter i denne sæson.

Alejandro Garnacho har imponeret, mens andre førsteholdsspillere omvendt har haft det svært.

LÆS OGSÅ:

Medie: Manchester United afvist

Avis: To kampe kan få Erik ten Hag fyret

Christian Eriksen kan forlade United: På én betingelse

Rasmus Højlund havde det svært i begyndelsen af sæsonen, men fandt sig siden til rette, og sidenhen er målene væltet ind i stribevis.

Men der er én spiller, der nok i særdeleshed har skilt sig ud fra alle de andre.

Inden sæsonen havde Kobbie Mainoo blot spillet tre førsteholdskampe for United, men nu har han etableret sig som fast spiller under Erik ten Hags ledelse.

Og nu er der en reel sandsynlighed for, at Mainoo kan komme med England til EM-slutrunden.

I podcasten The Overlap pegede Liverpool-legenden Jamie Carragher da også på Mainoo som dén spiller, han allerhelst så hos The Reds.

– Jeg tror, at jeg ville hente den unge knægt, Mainoo.

– Mainoo, for det første er der hans alder. Jeg mener, han kan blive en superstjerne.

– Han kan vise sig at blive en vaskeægte superstjerne. Jeg forsøger at komme på en spiller på United-mandskabet, hvor de har bedre spillere på positionen end Liverpool, siger Carragher, der dog må give op.

Wataru Endo har overrasket mange folk i indeværende sæson, men Kobbie Mainoo er med sine blot 18 år en spiller til fremtiden, og han kan udvikle sig meget mere.

Dermed er det lovende med tanke på, hvad han allerede har formået at vise på et vaklende United-mandskab i denne sæson.

Annonce