Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno Fernandes får sparket

Af Emil Plovgaard
23.10.2025 Kl. 16:25

Bruno Fernandes er uden tvivl den bedste spiller hos Manchester United i øjeblikket.

I 2020’erne har han været et lysende punkt for De Røde Djævle, der ellers har haft en resultatmæssig svær tid.

Det kan også ses ved antallet af priser som årets spiller i klubben, han har vundet. Det er nemlig blevet til fire af slagsen, og dermed har han tangeret David de Gea og Cristiano Ronaldo, som også snuppede fire hver især.

At han er så meget bedre end de øvrige spillere i Manchester United, betyder også, at han jævnligt bliver rygtet til andre klubber.

På det seneste er Bayern München blevet nævnt som en bejler, men den tyske storklub er ikke aktuel, skriver BILD-redaktør Christian Falk nu.

To årsager til, at Bruno Fernandes ikke skal til Bayern München

Den første årsag er pengene. Op mod 600 millioner kroner er blevet nævnt som en overgangssum, men det er ikke det egentlige problem. Det er i stedet portugiserens løn på mere end 2,5 millioner kroner om ugen. Noget, som Bayern München ikke har tænkt sig at betale.

Bayern München har i stedet til hensigt at skære i lønningerne i de kommende måneder og år – og ønsker altså ikke en stigning.

Derudover ser Bayern München som en klar 10’er og ikke en dybtliggende central midtbanespiller. 10’er-rollen udgøres af Jamal Musiala, når han er til rådighed, mens Serge Gnabry har gjort et fremragende arbejde som vikar.

Bruno Fernandes kan forlade Manchester United.
Foto: IMAGO

Bruno Fernandes reagerede på spekulationer

I forbindelse med landsholdspausen i oktober i år, afviste Bruno Fernandes alle spekulationer om, at et skifte til Saudi-Arabien var tæt på i sommer:

– Jeg lukkede ikke døren til Saudi-Arabien på grund af VM. Det var aldrig i mine tanker. Jeg ønskede at blive hos Manchester United, og klubben ønskede, at jeg blev. Det er alt, der er at sige, fortalte han.

Bruno Fernandes har fortsat to år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, men en afsked er altså umiddelbart ikke en del af hans planer i den nærmeste fremtid.

– Jeg er glad for, hvor jeg er, for ellers ville jeg ikke være blevet, men det er ikke noget, der påvirker mig, lyder det videre fra portugiseren.

Mohamed Salah chokerede med exit – nu reagerer han selv. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Mohamed Salah i chok-exit: Nu reagerer han

Af Emil Plovgaard
23.10.2025 Kl. 15:53

Mohamed Salah forlod på chokerende vis grønsværen umiddelbart efter slutfløjt i Liverpools 5-1-sejr over Eintracht Frankfurt.

Salah blev skiftet ind efter 74 minutters spil, men spillede ikke nogen større rolle, da The Reds sluttede en negativ stime på fire nederlag i træk.

Spørgsmålene har hobet sig op i forhold til, om Mohamed Salah bør være garanteret en fast plads i startopstillingen, og til onsdagens Champions League-kamp var han så henvist til bænken.

Egypteren er faldet noget i niveau, efter at han skrev under på en kontraktforlængelse i april i år. Det er blot blevet til tre mål i denne sæson, hvoraf det seneste faldt i Champions League-sejren mod Atlético Madrid den 17. september.

Derudover leverede han en meget anonym indsats, da Manchester United besejrede Liverpool med 2-1 på Anfield.

Salah erstattede Hugo Ekitike i det 74. minut mod Eintracht Frankfurt, og han havde i alt tre skud, hvoraf de to ramte målet.

I slutningen af kampen var Salah tydeligt frustreret, selvom Liverpool rejste sig flot efter fire nederlag i træk.

Ifølge Daily Mail-journalist Lewis Steele stormede Mo Salah direkte ned i tunellen efter slutfløjt.

– Masser af positive ting at tage med for Liverpool i aften, men han (Salah, red.) så ikke glad ud, skrev Steele på det sociale medie X.

Nu reagerer Mohamed Salah

Mohamed Salah har nu reageret, ved at fjerne alle henvisninger til Liverpool på hans sociale medier.

Det har rejst en del kritik blandt de trofaste Liverpool-tilhængere:

– Du har været vores konge i otte år. Du dør som Liverpool-legende.

– Men nu fjerner du alt Liverpool-relateret indhold fra din profil efter en smule kritik, efter en række dårlige kampe? Du er ikke 23 år, du er 33 år.

– Mo Salah, hvad sker der, spørger en undrende tilhænger.

Mohamed Salah må nu arbejde på at finde tilbage til den magi, der i så mange år kendetegnede ham og sikrede ham en status som legende i Liverpool.

Manchester City er i sorg og reagerer nu på tragisk dødsfald. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce