
Brøndby henter forstærkning i Bundesligaen
Det ser ud til at lykkes for Brøndby at hente en forstærkning til klubben i form af en ny forsvarsspiller fra Bundesligaen. Det skriver TV 2 Sport.
Meldingen fra mediet går på, at Brøndby er blevet enig med VfL Stuttgart om et køb af den østrigske højre back Christopher Olivier.
Prisen lyder efter sigende på omtrent 7,5 millioner kroner, og klubberne udarbejder nu de sidste detaljer, inden en endelig handel kan blive en realitet efter langstrakte forhandlinger.
Transferchok: Rodri har valgt sin næste klub
Christopher Olivier har et stykke tid været på radaren hos Brøndby, som nu ser ud til at kunne hente den østrigske U21-landsholdsspiller til Vestegnen i løbet af nogle få dage.
Det har været et ønske fra den sportslige ledelse i Superliga-klubben at hente en ny højre back, da Sean Klaiber ikke ser ud til at have en fremtid på førsteholdet.
Christopher Olivier skal formentlig kæmpe med Oliver Villadsen om spilletid på positionen hos Superliga-mandskabet, der nu er trænet af Thomas Nørgaard.
Efter Vinicius-afvisning: Nu præsenterer Arsenal ny stjerne
















