Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby-ejere overvejer at byde på Manchester United

Af Morten Bruun Jørgensen
22.01.2023 Kl. 16:42
Der er nu interesse i Manchester United fra nogen, der for nylig har købt sig ind i Brøndby.

I efteråret sidste år var Josh Harris og David Blitzer med i den ejergruppe, der overtog Brøndby IF, og nu overvejer de også at byde på Manchester United.

Det er den store engelske avis, Daily Mail, der kan berette om, at Harris Blitzer Sports & Entertainment overvejer at byde på en mindre andel af Manchester United, der kan sikre, at Glazer-familien fortsætter med at have kontrollen over klubben.

LÆS OGSÅ: 60 mål på én sæson: Denne englænder har rekorden

Avisen skriver, at det er uvist, hvorvidt Glazer-familien vil sælge alle andelene i Manchester United, som en række forskellige personer og konsortier har vist interesse for, siden den amerikanske familie i november lagde op til, at de var åbne for at sælge klubben.

Den britiske rigmand Sir Jim Ratcliffe har givet udtryk for, at han har intentioner om at byde på klubben, der dog i øjeblikket er værdiansat til knap 60 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: WOW: Premier League sætter alle de store ligaer til vægs

Tidligere har Harris Blitzer Sports & Entertainment også forsøgt at få en ejerandel i Chelsea, men her tabte de kampen til Todd Boehlys konsortium.

De har desuden også en ejerandel i Premier League-klubben Crystal Palace. 

Annonce