Brentford FC har været en del af det professionelle game siden 1920. Den daværende hjemmebane Griffin Park var et ganske massivt stadion med plads til knapt 40000 tilskuere, og stemningen var ofte yderst intens. Således i en hjemmekamp i 1925, hvor utilfredse supportere invaderede banen og slog på tæven mm., under en kamp mod Brighton. Det afstedkom en stor skandale i datiden. 

Hjemmepublikummet i den vestlige Londonforstad var primært af den jævne arbejderklasse, og mange var af den tørstige slags. Griffin Park var kendt som ”stadionet med pubber på alle 4 hjørner”, og arenaen var opkaldt efter sponsoren; Fuller-bryggeriets logo (en grif). De øl-trængende sjæle kunne således føle sig hjemme i Brentford FC’s base. 

The Bees (egentlig blot B’s) havde en regulær storhedstid i 1930’erne, hvor arbejderklubben rykkede op i 1. division og fik adskillige flotte placeringer i top-6. Under den legendariske manager Harry Curtis – der sad i chefstolen i næsten 23 år – snusede Brentford endda til mesterskabet i 1937-38, hvor man lå nummer 1 i 17 runder i træk. Til sidst mistede Brentford-bierne brodden og løb tør for energi med en samlet 6. plads. 

I 1942 vandt Brentford den såkaldte War Time Cup, en erstatning for FA Cup turneringen under 2. Verdenskrig, men et ”rigtigt” stort trofæ er det aldrig blevet til. Efter War Cup triumfen gik det drastisk ned ad bakke for The Bees. 

Den mangeårige manager, Harry Curtis, trak sig tilbage umiddelbart efter krigen, og så røg Brentford ud af det fineste selskab, og nedturen fortsatte helt ned i 4. division. To gange var klubben tæt på at gå i opløsning, men det lykkedes i begge tilfælde, i sidste øjeblik at finde økonomiske redningsplanker.

I de senere år har klubben fundet et fornyet momentum, ikke mindst takket være danske Thomas Frank, der var manager 2018-25. 

Meritter:

Brentford har aldrig vundet en større, betydende titel. Klubbens bedste slutplacering er en 5. plads i 1936.

I Liga Cup turneringen er en semifinale i 2021 den bedste præstation gennem tiderne.

Vinder af London War Cup i 1942.

Spilledragten: 

Brentford FC spillede oprindeligt i stribede dragter med forskellige, skiftende farver – mest blå – men fra omkring 1925 har man brugt de rød-hvid stribede trøjer og sorte bukser. Der var en enkelt undtagelse i 1960, da man pludselig stillede op i et gul-blåt outfit, men det bragte ikke held, og så var det tilbage til striberne.

I 1909 forærede en dedikeret fan et sæt spilletrøjer med Middlesex grevskabets våbenmærke påsyet til klubben, og det gjorde, at man tog emblemet med tre huggerter til sig. Siden har man skiftet logo en hel del gange, og fra 2017 har man kørt med det simple, men pæne logo med en bi, hvilket jo heraldisk associerer til klubbens tilnavn.

Truppen

Før hver sæson sidder man med tanken: ”Nu kan de da ikke blive ved med at overraske”. Men Benham-ejede Brentford har vist sig holdbare i Premier League. I sidste sæson blev det til en fin 9. plads, kun 3 mål dårligere end Brighton, der kvalificerede sig til Conference League. 

For et par år siden var der et stærkt dansk islæt i truppen, både på grønsværen og i trænerstaben, men manager Keith Andrews er irer, og det samme er hans to vigtigste assistenter, Damien Duff og Kevin O’Connor. Der er i skrivende stund to danske aktører; Mikkel Damsgaard og Mathias Jensen, men sidstnævnte er kraftigt rygtet på vej væk fra Community Stadium. 

Andrews sætter sin lid til den stærke brasilianske angriber Igor Thiago, der i sidste sæson var holdets absolutte stjerne med 22 scoringer i Premier League. 

I modsætning til andre år, så ser truppen umiddelbart ud til at være forholdsvis usvækket. Jordan Henderson har ganske vist forladt klubben på en fri transfer til Chelsea, men i franske Lens har Andrews fundet en spændende erstatning i 24-årige Mamadou Sangaré fra Mali. Han har kostet 48 millioner euro, hvilket er transferrekord i Brentford. 

Et bud på en slutplacering: Jeg tror ikke at Brentford klemmer sig ind i top-10 i denne sæson, men mindre kan også gøre det. Nummer 12-15.

Premieren

Brentford kommer direkte i ilden på Community Stadium mod London-rivalerne Tottenham Hotspur, der som bekendt har oprustet voldsomt for at forbedre sidste års bundplacering. 

De to klubber har historisk konfronteret hinanden 52 gange. Spurs har vundet 28 opgør og Brentford blot 7. 

Hvis vi ser på de indbyrdes Premier League kampe siden 2021, så har Tottenham klaret sig bedst med 5 sejre og 4 uafgjorte. The Bees har kun vundet 1 gang, og det var i 2023, hvor to af de angribere som klubben har solgt til store beløb, Bryan Mbeumo og Yoanne Wissa, sørgede for en 3-1-sejr. Det var første gang, Brentford vandt over Tottenham på udebane siden 1905.

Det seneste opgør, nytårsdag 2026, endte 0-0.