Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford har budt 223 millioner på argentinsk landsholdsspiller

Af Emil Plovgaard
08.08.2023 Kl. 14:50
Thomas Frank og kompagni er på udkig efter offensive forstærkninger frem mod den kommende sæson.

Brentford har budt 223 millioner kroner på Fiorentinas Nico Gonzalez.

Det skriver The Athletic.

Thomas Frank og kompagni er på udkig efter offensive forstærkninger frem mod den kommende sæson, eftersom man ikke kan gøre brug af Ivan Toney, der er karantæneramt frem til januar næste år.

 

Brentford har fået afvist et bud på 303 millioner kroner på Nottingham Forests Brennan Johnson, og derfor kigger klubben nu efter alternativer.

Klubben gjorde tidligere på sommeren Kevin Schades lejeaftale permanent, men han kan ikke løse udfordringerne ene mand.

Thomas Frank og Brentford starter med en hjemmekamp mod Tottenham søndag.

25-årige Gonzalez scorede 14 mål og leverede fem oplæg i 42 optrædener for La Viola i den forgangne sæson.

Han har kontrakt med Serie A-klubben frem til sommeren 2026.

Gonzalez har desuden spillet 24 A-landskampe for Argentina.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. De har købt rettighederne til Saudi Pro League

Annonce