Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Erotisk hjemmeside vil sponsorere Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
07.08.2023 Kl. 18:38
Chelsea har fået et tilbud fra en erotisk hjemmeside om at blive ny trøjesponsor.

Der er kun få dage til sæsonstart i Premier League, og lige nu har Chelsea ikke nogen sponsor på sine trøjer, men nu har The Blues fået et tilbud til mange millioner. 

For den erotiske hjemmeside My.Club, der beskrives som værende meget lig OnlyFans, der i de seneste år er blevet kendt for at være et sted, hvor især letpåklædte kvinder ligger billeder og videoer op af sig selv mod betaling, har givet Chelsea et bud. 

 

Ifølge The Mirror lyder tilbuddet på 346 millioner kroner for at figurere som sponsor på forsiden af klubbens trøjer til den kommende sæson. 

– Vi i My.Club ønsker at sponsorere Chelsea på et tidspunkt, hvor de jagter forbedring oven på sidste sæsons skuffelser. 

– Vi ønsker at have My.Club-logoet udstillet på fronten af Chelseas trøjer, før klubben starter sæsonen mod Liverpool. Denne ydelse vil fungere for begge parter, siger hjemmesidens præsident Mike Ford. 

Den erotiske hjemmeside har desuden tidligere i år forsøgt at blive trøjesponsor for Inter i forbindelse med Champions League-finalen mod Manchester City. 

På nuværende tidspunkt er det stadig ikke muligt at købe Chelseas trøjer til den kommende sæson, fordi klubben afventer situationen omkring en sponsor. 


TOPHISTORIER LIGE NU

5. De har købt rettighederne til Saudi Pro League

Annonce