Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brendan Rodgers – Snart fortid eller fremtidshelt?

Af Christian Nordenskjold
07.05.2015 Kl. 18:11
Brendan Rodgers’ tredje sæson i Liverpool er snart overstået, og nordireren deler vandene blandt fansene.

Den igangværende sæson har været et langt mareridt for Liverpool-fans verden over. Et mareridt næsten uden ende. Liverpool har været igennem en sæson, der har skræmmende lighed med 09/10. En andenplads i Premier League året forinden gik hurtigt i glemslen efter en sommer, hvor en stor profil forlod Anfield og Premier League og fandt vej til La Liga. Tilbage i sommeren 2009, var det midtbanemaestroen Xabi Alonso, der tog hjem til Real Madrid, mens det sidste sommer var ’El Pistolero’ også kendt som Luis Suárez, der fandt vej til F.C. Barcelona. Så forskellige, som de er som spillere, så er det alligevel to spillere, som var markante profiler på de Liverpool-hold, som de forlod, mens det derudover er to spillere, som ikke er blevet erstattet ordentligt til den efterfølgende sæson.

Premier League: 7. Plads – 63 points.
Champions League: 3. Plads i gruppespillet
Europa League: Semifinale – Nederlag mod Atlético Madrid
Carling Cup: Tredje runde omkamp – Nederlag mod Reading
F.A. Cup: Fjerde runde – Nederlag mod Arsenal.

Brendan Rodgers har ikke samme rutine som Benitez havde på daværende tidspunkt. Hverken i forhold til tid i klubben eller generelt. Denne sæson er den 42-årige nordirers tredje sæson i klubben, og hvis sidste sæson var to skridt frem, så må denne være to skridt tilbage igen til Rodgers’ første sæson i klubben. Nedturen har været mere massiv i denne sæson. Vi skulle helt frem til runde 18, før Liverpool lykkedes med at stabilisere sig i top 10. Siden har det været en lang kamp for at kravle tilbage i spillet om europæiske pladser i en uforudsigelig Premier League. Længe så det ud til at lykkes. Liverpool var ubesejrede i 13 kampe inden mødet med Manchester United på Anfield d. 22 marts. Med en sejr var Liverpool i top fire, men skæbnen ville det anderledes og United vandt 2-1. Siden har det været knap så inspirerende fra Liverpools side, og de røde fra Merseyside fik slået sidste søm i kisten, da Aston Villa vandt 2-1 på Wembley og slukkede drømmen om en F.A. Cup finale d. 30 maj. Steven Gerrards 35-års fødselsdag.

Premier League:  5. Plads – 61 points efter 35 kampe.
Champions League: 3. Plads i gruppespillet
Europa League: Ottendedelsfinale – Nederlag mod Besiktas
Capitol One Cup: Semifinale – Nederlag mod Chelsea
F.A. Cup: Semifinale – Nederlag mod Aston Villa

Hvorfor denne sammenligning? Fordi både 09/10 og 14/15 var sæsonerne, hvor Liverpool skulle fastholde en position som mesterskabskandidat, men i stedet er faldet fra hinanden og er blevet til et lunkent midterhold. Rafael Benitez var en umådeligt populær mand i klubben, og blandt fansene og er stadig en afholdt mand i klubben, men alligevel blev han fyret. Rodgers’ er ikke helt så populær som Benitez og har ikke præsteret det samme, men alligevel ser han ud til at overleve sæsonen, og derfor vil jeg analysere, hvad Rodgers har gjort godt og skidt og konkludere på om Liverpool skal beholde ham.

xserieax

Efter et længerevarende pres fra omgivelserne ovenpå en forfærdelig november, gik Rodgers over til en 3-4-2-1 formation. Rodgers introducerede samtidig Emre Can som centerforsvarer. Det har været et vellykket eksperiment langt hen af vejen. Der blev lukket af defensivt. Liverpool gik ubesejrede i 13 kampe indtil Manchester United vandt 2-1 på Anfield og lukkede otte mål ind i den periode, mens det blev til otte clean sheets. I samme periode, så vi derudover Martin Skrtel nå et hidtil ukendt niveau som den centrale del af tremandsforsvaret.

Et andet tilfælde af taktisk snilde fra Rodgers var introduktionen af den 4-4-2 diamant, som han introducerede omkring Boxing Day sidste sæson. Formationen så Steven Gerrard falde ned på den defensive midtbane med en rolle som spilstyrer, der skulle udnytte hurtigheden i front gennem hurtigt og giftige omstillinger.

Rodgers er god til at tilpasse sine opstillinger til det bedst mulige materiale, men nordireren har også modtaget meget kritik for samme. Senest er han gået væk fra 3-4-2-1 opstillingen, og Rodgers er blevet kritiseret angående sin stædighed omkring visse spillere. Glen Johnson er på vej ud af klubben, men har senest optrådt som venstre back, mens Can har været højre back. Det er gjort, selvom Rodgers har Alberto Moreno og Javi Manquillo til sin rådighed. Tidligere på sæsonen, led han ligeledes kritik for at bruge Steven Gerrard konstant på den defensive midtbane, og det er denne stædighed, der er et af problemerne for Rodgers.

En meget interessant statistik omkring Rodgers er, at han i alle sine tre sæsoner har vendt klubbens pointgennemsnit på hovedet som vist af nedenstående billede. Stastistikken er udformet efter Liverpools 2-1 sejr mod Manchester City, og selvom det siden er blevet til flere pointtab, så er den dog stadig meget sigende.

Brendan Rodgers har flere gange udtalt sig til medierne med modige citater, som siden er blevet udstillet af hans kritikere. Jeg bringer flere af dem senere. Generelt for denne sæson har dog været nordirerens brug af ordet ’outstanding’. Det er et ord, som fans har kunne høre komme fra Rodgers’ mund efter dårlige præstationer. Rodgers sagde for eksempel følgende efter at Liverpool d. 25 april leverede en meget lidt inspirerende præstation ude mod West Bromwich Albion, hvor det blev til 0-0.

"I thought they were excellent. We didn't get the win, but our overall game was outstanding."

Et andet eksempel kan tages fra 0-0 resultatet ude mod Everton tilbage i februar.

"We probably failed around the edge of the box, but it was an outstanding team effort. The least we deserved was a point. That finishing touch and that wee bit of luck you need wasn't there, but I have no complaints.”

Der er endnu ikke lavet en statistik, over hvor mange gange Rodgers har sagt ’outstanding’, men det er mange. Nogle gange næsten med rette, som når Rodgers har skulle beskrive Skrtels og Mignolets niveau i denne sæson, som har været højt, men Rodgers har udvandet ordets betydning, og det har skabt kritik.

"If you spend more than £100 million, you expect to be challenging for the league."

Dette citat faldt fra Rodgers inden sidste sæson, som kommentar til Tottenhams forbrug på transfermarkedet og efterfølgende fiasko, som jeg vil kigge på i næste afsnit.

Liverpool har hentet otte spillere ind til denne sæson, mens Divock Origi som den niende spiller blev et år mere i franske Lille. Af disse otte, så er det nemmere at finde fiaskoer end succeser.

Den eneste markante succes har været Emre Can, der har imponeret med sin alsidighed, kløgt og dynamiske spillestil. Can har haft stor indflydelse på stabiliseringen af Liverpools defensiv og fremstår som værende det klart bedste køb ud af de otte, som Liverpool hentede ind til sæsonen. Af andre godkendte indkøb kan nævnes Alberto Moreno og Lazar Markovic, som periodevist har gjort det godt, mens sommerens dyreste indkøb, Adam Lallana, har vist sit niveau i momenter, men aldrig fået lov til at stabilisere sig grundet skader. Omvendt har der været flere store flops. Dejan Lovren og Mario Balotelli, som de mest tydelige. Fra tidligere sæsoner kan man tage Iago Aspas og Luis Alberto, mens der stadig er uenighed om en spiller som Joe Allens rolle.

XEUROPALEAGUEX

Omvendt så har der været succeser. Philippe Coutinho og Daniel Sturridge kom begge til klubben i januar 2013, og begge er blevet store profiler i klubben. Coutinho er favorit til at blive årets spiller i denne sæson i klubbens, mens han var nomineret til årets spiller i Premier League. Sturridges rolle er der ingen tvivl om. 21 mål sidste sæson i ligaen taler sit tydelige sprog, og han har været hårdt savnet i denne sæson.

Overordnet er det dog svært at give Rodgers’ skylden for fejlkøb. Siden FSG overtog klubben, har der været en transferkomité, som samarbejder med Rodgers om transfers. Det siges for eksempel, at det var denne komité og ikke Rodgers, der ville have Mario Balotelli.

Generelt så har klubben dog forsøgt sig med unge spillere, mens de er har ramt forbi med de store navne. De såkaldte ’marquee’ signings. Et eksempel fra sidste sommer er Alexis Sanchez, der afviste byen Liverpool til fordel for Arsenal og London, mens hollandske Memphis Depay har valgt Manchester United fremfor Liverpool. Det har efterladt bekymrede miner hos klubbens fans, og det er noget som klubben skal forbedre i fremtiden.

Ifølge en afstemning This is Anfield foretog på deres hjemmeside, så ville 58 procent ud af knap 20.000 fans fyre ham, mens 42 procent stadig vil beholde ham. Det er et overvældende tal. Der er flere ting, der taler både for og imod, hvis man skal sammenligne Brendan Rodgers med f.eks. Rafael Benitez, som er en af dem, der har været rygtet til at overtage, hvis Rodgers bliver fyret.

Brendan Rodgers er kun 42 år. Han har ikke haft mange år som træner på topplan, og han lærer stadig. Han er stadig inde i en udvikling som træner, og han har allerede vist, at han har udviklet sig. Da han kom til Liverpool fra Swansea for snart tre år siden præsenterede han 130 sider for FSG som var meget fasttømret omkring et koncept, som han praktiserede i Swansea. Et koncept ala. Barcelonas berømte tiki-taka-fodbold. Siden har han vist, at han er særdeles dygtig til at tilpasse sin tilgang til materialet, og det viser en manager, der har stor forståelse. Der har dog også været eksempler på hjerneblødninger taktisk, især i indeværende sæson, men overordnet så har Rodgers udviklet sig på det punkt.

Der kan argumenteres for, at han er for stædig. Det tog indtil november, før han fik vendt skuden og Liverpool begyndte at præstere på et rimeligt niveau og statistikken fra tidligere viser, at Liverpool ikke præsterer godt nok i sæsonens første halvdel. Der skal findes kontinuitet på det punkt. På samme måde, som der skal skabes en bedre balance mellem forsvar og angreb. Sidste sæson var det Liverpools angreb, der bar dem, mens det i denne sæson har været forsvaret.

Jeg tror selv på, at det giver mest mening at beholde Rodgers. Et af de varmere navne for at afløse ham er populære Jürgen Klopp, der forlader Dortmund efter syv år. Klopp er om nogen eksemplet på, at det tager tid at genrejse en storklub og, at det kræver evner at fastholde dens position. Eksemplificeret ved Dortmunds dårlige sæson. Det er denne periode, som Rodgers er inde i, og det giver mest mening at give ham et år mere. Truppen er ung, og han har sat sit præg på den, så Liverpool gør klogt i at give ham et år mere til at vise sit værd.

Annonce