Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub enig med tidl. Superliga-stjerne

Af Emil Plovgaard
28.01.2023 Kl. 13:34
Spilleren og klubben er enig om en aftale, lyder meldingen.

Southampton er i fremskredne forhandlinger med Ligue 1-klubben Rennes om en transfer for Kamaldeen Sulemana.

Saints har afgivet et bud på knap 150 millioner kroner for den alsidige offensivspiller, der har en fortid hos FC Nordsjælland.

Klubberne nærmer sig en aftale, og Football Insider kan nu melde, at Southampton og Sulemana allerede er enige om de personlige vilkår i en aftale.

LÆS OGSÅ: Ny Chelsea-signing er til lægetjek

Southampton har gjort det til klubbens prioritet at hente en offensivspiller i løbet af det igangværende transfervindue i januar, der snart får en ende.

Klubben har i forvejen hentet tre nye signings til klubben i denne måned i form af Mislav Orsic, Carlos Alcaraz og James Bree.

Endvidere har Jan Bednarek meldt sin ankomst, efter at han hidtil i denne sæson har været udlejet til Aston Villa.

LÆS OGSÅ: Kriseklub får afvist 170 millioner-bud

Sulemana har spillet 14 kampe i indeværende Ligue 1-sæson, men kun to af disse har været startere.

Sulemana skiftede til Rennes fra Nordsjælland i sommeren 2021, og han blev dengang det dyreste salg fra Superligaen, da han skiftede for godt 125 millioner kroner.

Southampton ligger sidst i Premier League. Klubben tabte den seneste kamp med 0-1 til Aston Villa i lørdags.

LÆS OGSÅ: Prisen er sat på Chelsea-stjerne

LÆS OGSÅ: Arsenal forbereder sit andet bud

Annonce