Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Enzo-forhandlinger er kollapset - dette var Chelseas højeste bud

Af Jeppe Augustsen
04.01.2023 Kl. 22:05
Forhandlingerne mellem Chelsea og Benfica er angiveligt kollapset.

I den seneste uges tid har Chelsea været i intensive forhandlinger med Benfica. 

Der har været mange forskellige meldinger om situationen om den argentinske VM-stjerne, hvor flere journalister meldte i går, at Enzo Fernandez vil blive ny Chelsea-spiller.

Men andre journalister – heriblandt Fabrizio Romano – har berettet, at der ikke skulle være indgået en aftale mellem de to klubber. Men at der var forhandlinger i gang.

I løbet af i dag har der været flere nye beretninger om, at de to klubber ikke er enige – og det bliver nu slået fast af Fabrizio Romano.

Ifølge den troværdige transferjournalist har Chelseas højeste bud lydt på €85 millioner. Dermed ikke de €127 millioner, som der har ellers været meldinger om.

– Chelseas officielle bud på Enzo Fernandez var aldrig €120 millioner eller €127 millioner. Deres sidste bud til Benfica lød på €85 millioner.

– Chelsea har aldrig diskuteret frikøbsklausulen på €120 millioenr. Der er INGEN aftale overhovedet efter nye møder denne eftermiddag, skriver Fabrizio Romano.

Transferguruen melder ikke noget om, at der er nye forhandlinger på vej mellem de to klubber.

Kort inden Fabrizio Romanos ovenstående melding kunne den argentinske journalist, César Luis Merlo, berette om, at forhandlingerne mellem de to klubber er kollapset.

– Forhandlingerne om at tage Enzo Fernandez til Chelsea er kollapset. Benfica opgav at sælge ham uden for sin frikøbsklausul efter flere dages forhandlinger. 

– Den portugisiske klub har allerede informeret Chelsea om, at nu skal klausulen på €120 millioner betales i én rate.

– Medmindre der sker en stor uvending vil Enzo blive i Benfica. Rui Costa (Benficas præsident, red.) har være rummelig ved at være i forhandlinger de seneste dag, men hans holdning er klar. Enzo bliver, medmindre klausulen aktiveres, skriver César Luis Merlo på Twitter.

Dermed tyder det nu på, at den argentinske VM-vinder bliver i Benfica i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Chelsea har 282 millioner-handel på plads

LÆS OGSÅ: Shopamok: Chelsea vil have tre VM-vindere

LÆS OGSÅ: Here We Go: Manchester City henter midtbanespiller

Annonce