Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe: Dansk landsholdsspiller kan skifte land

23.04.2026 Kl. 07:41

Det danske medie Tipsbladet kan torsdag morgen bringe historien om, at en dansk landsholdsspiller er blevet kontaktet af Nigeria. 

Newcastle-angriberen William Osula, som på seneste har fået flere startpladser for Premier League-klubben og kvitteret med scoringer, har nigeriansk afstamning, og det har fået det nigerianske fodboldforbund til at rette kontakt. 

Liverpool-exit? Alisson meldes enig med storklub

Kan han skifte landshold?

Det korte svar er, at William Osula sagtens kan skifte det danske landshold ud med det nigerianske landshold, selvom han har været udtaget af Brian Riemer. 

Angriberen har ikke fået debut, og fordi han ikke har spillet en betydende A-landskamp i rødt og hvidt, er han ikke bundet som dansk landsholdsspiller. 

Tidligere har han spillet en række ungdomslandskampe, hvor han også har scoret et hav af mål, men det låser ham ikke. 

Det er uvist, hvordan William Osula forholder sig til muligheden for at optræde for Nigeria frem for Danmark. 

Historisk set er det sket mange gange, at spillere er blevet overtalt til at stille op for et andet landshold end det, som de eksempelvis har spillet ungdomslandskampe for.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce