Blev først fyret: Nu er Lee Mason blevet ansat igen
Tilbage i februar blev Lee Mason afskediget af det engelske dommerforbund, PGMOL.
Lee Mason, der var ansat som VAR-dommer, begik store fejl i forgangne sæson, hvor den afgørende fejl skete i kampen mellem Arsenal og Brentford.
Her fik Lee Mason ikke optegnet offside-linjer ved et mål af Christian Nørgaard, hvor danskeren lagde bolden til rette for Ivan Toney, der gjorde det til 1-1. Efterfølgende viste det sig, at danskeren befandt sig i en offside-position, men pga. manglende offside-linjer blev målet ikke annulleret.
Howard Webb besluttede sig derefter at droppe Lee Mason, men nu er han blevet genansat, skriver Daily Mail.
Ifølge den engelske avis skal Lee Mason været med til at uddanne og træne andre dommere i Premier League, EFL og Womens Super League.
Inden han blev ansat som VAR-dommer var han Premier League-dommer i 15 år.
TOPHISTORIER LIGE NU